[pæɐ̯ˈsoːna ˈnʌnˀ ˈgʁɑːta] substantiv, fælleskøn fra latin persona non grata,
af persona 'person', non 'ikke' og femininum af gratus 'elsket, kær, som kan
godkendes, ønsket'
Persona non grata: "uvelkommen", "uønsket
person". Modsat persona grata: velset person
Betegner inden for diplomatiet det forhold, at
modtagerstaten ifølge Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser til
enhver tid og uden begrundelse kan meddele udsenderstaten, at
repræsentationschefen (oftest en ambassadør) eller et hvilket som helst medlem
af repræsentationens diplomatiske personale er persona non grata, eller at et
hvilket som helst andet medlem af repræsentationens personale er uønsket.
I sådanne tilfælde skal udsenderstaten enten hjemkalde den
pågældende eller bringe hendes eller hans tjeneste ved repræsentationen til
ophør.
En person kan erklæres non grata eller uønsket før ankomsten
til modtagerstatens territorium.
Spørgsmål om at erklære en diplomat persona non grata kan fx
opstå, hvis en diplomat begår en strafbar handling i modtagerstaten, som han ikke
kan straffes for efter Wienerkonventionens immunitetsregler, se immunitet
(diplomati). I langt de fleste tilfælde vil udsenderstaten foregribe, at en
diplomat erklæres persona non grata, ved selv at hjemkalde den pågældende før
modtagerstatens beslutning foreligger.
........................................................................................................................