Polarisation:
1) Elektrisk polarisation af molekyler i et ydre
elektrisk lelt.
2) Helt lineært eller planpolariseret lys.
3) Cirkulært polariseret lys.
4) Upolariseret lys med elektriske svingninger og
udbredelsesretninger.
5) Delvist polariseret lys.
Fysik:
1) den del af det elektriske felt i et
dielektrikum, der skyldes dipoler i stoffet. Polarisation skyldes et ydre
elektrisk felt. Hvis molekylerne i stoffet er permanente elektriske dipoler,
vil det ydre elektriske felt forsøge at ensrette dem og derved skabe polarisation.
Andre dielektrika er opbygget af molekyler, hvis ladning fordeles, så de bliver
positivt ladede i den ene ende, negativt i den anden, når stoffet anbringes i
et elektrisk felt.
2) Lys er en elektromagnetisk bølgebevægelse og
består af elektriske og magnetiske felter, der i alle tilfælde står vinkelret
på hinanden og udbredelsesretningen. Ved plant eller lineært polariseret lys
som fx lyset fra en laser svinger det elektriske (og dermed også det
magnetiske) felt i en bestemt og fastholdt retning. Ved cirkulært polariseret
lys bevæger feltretningen sig i en spiralbane. Almindeligt lys fra solen eller
en elektrisk pære er upolariseret, dvs. en jævn blanding af lys, der er polariseret
i forskellige retninger. Når lys beskrives som en strøm af fotoner, er
upolariseret lys en jævn blanding af højre og venstredrejende fotoner. I
delvist polariseret lys er der en overvægt af lys, der er polariseret i en
bestemt retning. Polarisation af lys sker ved tilbagekastning af lys fra blanke
flader. Også lyset fra den blå himmel er polariseret.
Polarisation af upolariseret lys foretages vha. et
polarisationsfilter (polarisator). Med polarisation af elementarpartikler menes
at disse alle har en spinvektor der er rettet i en bestemt retning.