Polen

Polen. Beliggenhed og største byer Farverne markerer landets udstrækning før og efter 2. verdenskrig. Landet er 7 gange større end Danmark.

Polen: republik i Nordeuropa. Størstedelen af Polen består af lavland omkring floderne Odra og Wisla. I nord et kuperet moræneområde, sydligere ligger Polens laveste terræn og længst mod syd dannes grænse af Sudeterhøjlandet. Tempereret fastlandsklima.

Polen: 312.683 km². Hovedstad Warszawa, 1,6 mio indbyggere 1984

• Befolkning: 29,6 mio 1960; 32,5 mio 1970; 37,0 mio.1984, heraf 98% polakker med minoriteter af tyskere, ukrainere, hviderussere, jøder, slovakker m.m.

• Religion: ingen forbindelse mellem kirke og stat. Over 90% regnes for romerskkatolske.

• Sprog: polsk.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1978): kul 14,3; kemiske produkter 9,8; transportudstyr 7,9. Vigtigste handelspartner USSR. BNP pr. indbyggere 1983 $ 3900 (DK: $ 11.490). • Møntfod: zloty a 100 groszy.

• ØKONOMI OG ERHVERV.

Polens erhvervsliv har siden 2. verdenskrig gennemgået en radikal forandring fra et udpræget landbrugsland til et højtudviklet industriland. Men trods denne kraftige udvikling er levestandarden stadig lavere i Polen end i de fleste af de øvrige østeuropæiske lande.

• Landbrug.

Polen er dog stadig Østeuropas største fødevareproducent og det eneste østeuropæiske land, hvor hovedparten af jorden ejes og dyrkes af private. Kollektiviseringen begyndte 1948, men modstand og direkte sabotage medførte opløsning og fordeling af jorden. Ca. 20% af brugene er i dag statsbrug, resten er privatejede små brug. Der dyrkes rug, hvede, byg og tomater samt kartofler. Husdyr holdet, især svineavlen, er af stor betydning for landbrugseksporten.

• Minedrift og industri.

Grundlaget for industrien og det økonomiske opsving er de store og let tilgængelige kulreserver. Desuden findes store forekomster af zink og bly samt fosfat, jern, kobber og salt. Gennem en streng økonomisk styring opnåedes 1950-80 en kraftig udbygning af statsdrevet industri med hovedvægten på sværindustri, tekstilindustri samt fødevareindustri, og landet er blandt de ti hurtigstvoksende, hvad industrikapacitet angår. Denne vækst var i overvejende grad finansieret af udenlandske lån, hvorfor landet i dag har en omfattende udlandsgæld. Industrien er især koncentreret i sydvest. Over halvdelen af udenrigshandelen falder på de øvrige COMECON-lande.

• HISTORIE.

I 900-tallet sammensluttedes en række vestslaviske stammer til hertugdømmet Polen, som kristnedes frem til ca. 1000. I de følgende århundreder udvidedes riget i stadige konflikter med Hansaen og Tyske Orden. 1386 personalunion med Litauen. I 1400-tallet besejredes Tyske Orden og Polen blev en Østersø-stormagt. Samtidig befæstede storadelen sin økonomiske og politiske magt, og den polske konge fik ingen selvstændig magtbasis, men var afhængig af rigsdagen, der helt domineredes af storadelen. Dennes indflydelse befæstedes yderligere 1572, hvor Polen blev valgkongedømme. Frem til 1800-tallet var Polen et feudalt landbrugssamfund, hvor bønderne var livegne og totalt underordnet godsejerne. Handel og industri var lidet udviklede og domineret af indvandrede tyskere og jøder.

Storadelens dominans umuliggjorde skabelsen af en centralmagt og fra begyndelsen af 1600-tallet blev Polen i voksende grad kastebold for udenlandske magter: i 1600-tallet især Sverige, i 1700-tallet Rusland. Dette førte 1772 til Polens 1. deling, hvor Rusland, Preussen og Østrig hver indlemmede store landområder. Under indflydelse fra Den Franske Revolution opstod i begyndelsen af 1790erne en national vækkelse. Denne blev nedkæmpet af nabolandene og i 1793 og 1795 gennemførtes Polens 2. og 3. deling, der udslettede Polen som stat. 1807 oprettede Napoleon I storhertugdømmet Warszawa omfattende dele af det tidligere kongerige Polen. 1815 tilfaldt det meste af dette Rusland som et selvstyrende kongedømme. Fejlslagne polske opstande 1831, 1848 og 1863 førte til ophævelse af alt selvstyre og til en systematisk russificering. Samtidig forsøgtes germanisering i de tyske dele af Polen.

• 1900-tallet.

Efter 1. verdenskrig blevet selvstændigt Polen genoprettet i modsætningsforhold til både USSR og Tyskland, men i alliance med Frankrig; fra 1926 udvikledes et fascistisk styre. 1939 blev Polen angrebet af Tyskland og delt mellem dette og USSR. Efter Tysklands angreb på USSR 1941 besattes hele Polen af Tyskland som udsatte befolkningen og især jøderne for brutal undertrykkelse og udryddelsespolitik. Tyskerne blev fordrevet 1944-45. 1944 dannedes en nationalkomite i Lublin med sovjettisk støtte. Denne anerkendtes 1945 af De Allierede som Polens regering. 1945 ændredes Polens grænser: de østlige dele tilfaldt USSR, medens de tyske områder Ø for OderNeisselinien kom under polsk administration. Efter 1945 omdannedes Polen til et folkedemokra ti under USSR's dominans og integreredes som medlem af COMECON 1949 og Warszawapagten 1955 i Østblokken.

En folkelig opstand 1956 medførte en vis liberalisering og ophævelse af kollektiviseringen af landbruget. Udviklingen har siden været præget af spændinger mellem store dele af befolkningen og kommunistpartiet, hvorunder den katolske kirke delvis er fremtrådt som samlingspunkt for oppositionelle grupper. Store prisstigninger på forbrugsvarer med baggrund i Polens økonomiske vanskeligheder fremkaldte omfattende uro blandt arbejderne 1970-71 og 1976.

En omfattende strejkebevægelse blandt arbejderne 1980 med baggrund i nye økonomiske stramninger resulterede i dannelsen af uafhængige fagforeninger som ved Gdańsk-aftalen anerkendtes af regeringen og sluttedes sammen i fagforbundet Solidarność, mens de frie fagforeninger bl.a. af frygt for en sovjettisk intervention accepterede partiets ledende rolle. Upopulære ledere i stats- og partiapparatet blev udskiftet. I løbet af 1981 radikaliseredes strejke bevægelsen og i december indførtes militær undtagelsestilstand hvorunder hovedparten af Solidarność ledelse arresteredes. Det nu illegale Solidarność organiserede strejker og demonstrationer, men regeringen fik hurtigt situationen under kontrol og 1983 ophævedes undtagelsestilstanden.

1987 forsøgte regeringen at gennemføre et økonomisk reformprogram med store prisstigninger. En ny strejkebølge førte 1989 til kommunistpartiets opgivelse af sit magtmonopol og rundbordssamtaler med medlemmer af Solidarność. De førte til lovliggørelse af Solidarność, delvis frie valg og økonomiske og politiske reformer i liberal retning.

1990 valgtes Solidarność-lederen Walesa til præsident ved det første helt frie valg. Parlamentsvalg 1991 viste splittelse blandt tidligere Solidarność-tilhængere, politisk apati i befolkningen og problemer med at danne regering.