[saksən, tysk: 'zaksən]:
landområde i Tyskland omkring mellemste Elben med bifloder; oprindelig befolket
af saksere. Sachsen var Tysklands største stammehertugdømme indtil Heinrich der
Löwes fald 1180. 1260 delt i Sachsen-Lauenburg, og Sachsen-Wittenberg, der 1356
blev kurfyrstendømme og i 1500 og 1600-tallet var en førende protestantisk magt
i Tyskland. 1697 blev kurfyrst Friedrich August I polsk konge, men 1763 ophørte
unionen med Polen. Landet var 1806-1918 kongedømme, fra 1871 inden for Tyske
Rige. Sachsen blev stærkt industrialiseret og prægedes efter 1870 af
arbejderbevægelsen. Fra 1918 republik under en socialdemokratisk regering;
1919, 1920 og 1923 mislykkede forsøg på kommunistisk styre; 1945-52 et land i DDR,
fra 1990 delstat i Tyskland. Nord-Sachsen blev 1815 preussisk provins og var
1945-52 et land i DDR med navnet Sachsen-Anhalt, fra 1990 delstat i Tyskland
med samme navn.
...............................................................................................................