Sandwich

to stykker brød klappet sammen om et fyld.
Hurtigt lavet. Praktisk at bringe med sig. Let at spise med fingrene. Kræver ikke kniv og gaffel. Kræver ikke avanceret køkkenudstyr. Ej heller albueplads ved bordet.
Det er den rene og skære sunde fornuft, som vi også kender det fra en Amagermad - rugbrød og hvidt brød lagt sammen, eventuelt om en skive ost.
Amagermad er den originale danske sandwich, selvom den er gået lidt af mode. Men mærkeligt nok er der ingen, der ved, hvorfor den hedder Amagermad, eller hvor den stammer fra. Det har historikere med mad som speciale prøvet at finde ud af, men ganske uden resultat.
Amagermad er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog. Bakket op med et citat fra en artikel i Berlingske Tidende, som den 19. juli 1914 skrev: "For børn er en Amagermad - rugbrød og franskbrød sammenlagt - en stor lækkerbidsken." Men resten er tavshed.
En dame med rod i det jyske fortæller, at man i hendes barndom i Himmerland kaldte en Amagermad, eller en anden klap-sammen-mad, for "Kærestemad". Et udtryk, som Ordbog over det Danske Sprog slet ikke har med.
Men den måde at servere et hurtigt måltid eller en madpakke på, har været kendt lige så længe man har bagt brød.
Ikke desto mindre er det en engelsk adelsmand, der har lagt navn til sandwichen og formentlig også gjort den stueren, for på det tidspunkt spiste fine folk garanteret ikke med fingrene.

Jarlen af Sandwich
John Montagu, den 11. Jarl af Sandwich, var en lidenskabelig spillefugl, som godt kunne sidde ved spillebordet mere end 24 timer ad gangen. I dag var han blevet sendt i terapi, men dengang - midt i 1700-tallet - blev han admiral. Det haltede imidlertid slemt både med hans personlige moral og embedsførelse. Han var gift, men havde også en elskerinde, som han avlede fire børn med, og han var en korrupt og uduelig admiral. Ikke desto mindre blev han sparket opad og siden udnævnt til udenrigsminister.
Det var på det tidspunkt, i 1762, at han endnu en gang sad limet til spillebordet en hel nat. Og da han blev brødflov, men ikke kunne få sig selv til at forlade spillet for at spise, bad han kokkepigen lægge en skive koldt oksekød mellem to stykker brød, så han kunne blive ved bordet med maden i den ene hånd og kortene i den anden.
Dermed havde sandwichen fået sit navn. Og den 24. november 1762 kunne historikeren Edward Gibbon skrive i sin dagbog, at han havde spist middag på London-restauranten The Cocoa Tree med "rigets fremmeste mænd", der sad ved små borde og spiste koldt kød eller en sandwich.
Senere gled ordet også over i sproget som et verbum, så to be sandwiched between betyder at være klemt inde mellem. Som for eksempel en lille dreng mast inde mellem to fede damer i en sofa. Det optræder også i betegnelsen sandwichman, en mand der bærer to reklameskilte hængt over skuldrene, et for og et bag. Det var forfatteren Charles Dickens, der første gang brugte det udtryk.
Og for at tage det hele med: øgruppen Sandwich-øerne, som nu hedder Hawaii-øerne, blev opdaget af den engelske eventyrer og opdagelsesrejsende James Cook, og er skam også opkaldt efter den sultne Jarl af Sandwich.

Knus & kram-sandwich
I England tager man stadig sandwichen alvorligt. Der findes ligefrem en sammenslutning ved navn The British Sandwich Association, der "beskytter sandwich-markedets integritet ved at udstikke minimumstandarder for sandwichproduktion" og "opmuntrer til ypperlighed", som der blandt andet står i deres formålsparagraffer. The British Sandwich Associotian afholder også udstillinger og uddeler priser og udgiver et magasin Sandwich & Snack News.
Der er også god grund til at tage sandwichproduktionen alvorligt, for der bliver solgt sandwiches for mere end 1,8 milliarder pund - cirka 17 milliarder kroner - i England hvert år. Hertil kommer en betydelig eksport til især Tyskland, Norge, Frankrig, Belgien og Holland, men mig bekendt ikke Danmark.
En af de store producenter, Breadwinners, er ved at bygge en ny fabrik, der kan levere 30 milliarder sandwiches om året. Firmaet er berømt for sin smarte markedsføring.Til Saint Valentine's Day - hjerternes dag - kreerede man i 96 en "Knus & Kram" sandwich, som bestod af chokoladebrød med mascarpone ost, ferskner og passionsfrugt.
På emballagen var der fastgjort en rød rose. Den må man vist også kunne kalde "kærestemad".

Perfekt fastfood
Men på trods af dens engelske oprindelse, er det amerikanerne, der i særlig grad har taget sandwichen til sig. Ikke så mærkeligt, for det er et folk med sans for det praktiske og store tilhængere af mad, som uden besvær skal kunne indtages når som helst og hvor som helst. Og sandwichen er den perfekte fostfood.
Der er masser af Delikatesser og andre fastfood-steder overalt i USA. Mange af dem udviser en stor fantasi, når det gælder om at komponere sandwiches. Nogle er ekstremt lækre og kreative, andre smækket sammen med ophøjet ligegyldighed for råvarernes samspil, både hvad angår smag og konsistens. Desuden kan det være et problem at gabe over dem.

Lag på lag
I New York kunne der være lang kø ved frokosttid foran deli' i nærheden af Central Park, for at købe en af stedets berømte sandwiches. Brødet var kedeligt vatbrød, ret tyndt skåret Og hver sandwich blev fyldt med sådan cirka 50 g skinke, 50 g salami, 50 g kalkunbryst, 50 g pastrami og 50 g ost, der blev smækket på brødet i fede lag af unge ekspedienter, iført plastichandsker, mens kunderne lynhurtigt rappede: smør/mayonnaise/sennep/avocado/syltet agurk/løg/tomat/salat, når ekspedienten med mekanisk stemme for 117. gang den dag spurgte, hvad der ellers skulle på. Og så vandrede folk henrykte ud på gaden og spiste denne voldsomme, ilde matchende lagkage af kød.
Det var ulækkert, og det er faktisk heller ikke særlig sundt og i modstrid med alle kostråd, at spise bjerge af kød med en smule brød og praktisk taget intet grønt.

Øgenavne
Sandwichen er naturligvis efterhånden blevet udstyret med en række kærlige øgenavne. Englænderne kalder den butty og samie. Og skulle man i USA træffe på en torpedo, en submarine, eller bare en sub, og det ikke under vandet, er det også slang for en sandwich. En sub er naturligvis lang og slank: en fiutes, (over)fyldt med kød, ost og salat. Der er ligefrem en hel fastfoodkæde i USA, der hedder Submarine.

Andre varianter
I 60'erne og 70'erne blev det moderne at spise Landgangsbrød til ungdomsfesterne. Det var en flækket - også helt "nymoderne" - flûte med forskelligt pålæg, hvor man startede med æg og sild, så leverpostej og pølse og sluttede med ost. Det var meget avanceret.
Og måske skulle man også - om end med en let gysen - nævne den svenske Smörgåstorta, en lagkage af brød, lagt sammen med flere forskellige slags pålæg og fikst dekoreret med mayonnaise.
I 70'erne gjorde den amerikansk prægede fastfood for alvor sit indtog herhjemme. Sjovt nok var den franske croque monsieur - to skiver ristet brød med skinke og ost imellem - en af de første sandwiches, man kunne købe på gaden. Men der kom hurtigt andre til - ost og skinke, skinke og ost kylling, brie, Emmenthaier og når det gik vildt til, pastrami.
Først på cafeerne, siden i små butikker på befærdede strøg. Og nu sælger snart sagt enhver bager, ostehandler og supermarked sandwiches.
Men udvalget - som efterhånden virker grænseløst kedsommeligt og ensformigt - har stort set ikke ændret sig i alle de år.

Den alsidige sandwich
Sandwich er nem, hurtig og sund med. Eller kan i hvert fald være det, hvis man tænker på at skære brødet tykt. spare på fedtet og komme godt med grønt i. Eller, hvis det skal være et helt måltid, spise en salat eller en grønsagssuppe til.

Mad til en
Sandwich er oplagt mad til en. Og glimrende hybelkost hvis man ikke har de store køkkenfaciliteter, eller måske endnu ikke er så skrap i et køkken.
Eller som en overkommelig middagsret for ældre. Og er biddet ikke så skarpt som det har været kan man vælge en blød bolle, som for eksempel en focaccia.
Men i øvrigt er det næsten lige så nemt at lave sandwich til mange.

Opbevaring
En sandwich må aldrig blive tør. Har man smurt et fad sandwiches, som skal stå og vente på de sultne, skal man lægge et hårdt opvredet klæde over. En damask-serviet er særlig smuk, men man kan også klare sig med et viskestykke. De må meget gerne ligge under let pres. Mange sandwiches vinder ved at stå og trække, andre skal spises hurtigt.
Måske mere i pagt med tidens toneklang kan man pakke dem ind i plastfolie. Og husk at det skal være uden Pvc. Skal man have sandwiches med i madpakken eller på skovtur, skal de, som al anden mad, opbevares køligt.

Se også: Pølse med brød og Burger kulturen.