Sennepskorn
Der er tre slags sennep: sort sennep (Brassica nigra), gul sennep (Sinapsis alba) og brun sennep (Brassica juncea). Den sorte og den gule er hjem hørende i Europa, mens den brune er af asiatisk oprindelse.
Frem til midten af det 20. århundrede var den sorte sennep den mest brugte. Det er den, der danner basis i Dijonsennep, og det er sort sennep, der males med vand i de traditionelle danske og skånske sennepper. Planten er ret stor, og høsten vanskeliggøres af, at frøene let drysser ud. Den egner sig derfor ikke til maskinel behandling, og i dag er den i vid udstrækning erstattet af den brune sennep.
Den gule sennep er nem at dyrke og håndtere. Den er mildere end den sorte. Det er den gule, der foretrækkes i de amerikanske hot-dog og cream-salad sennepstyper. Som hele korn i forskellige retter er det oftest den gule, der bruges.
Sennep skal bearbejdes og røres op i en væske for at få smagen frem. Det kan være i vand, vin, eddike, most eller noget helt femte. Der fremstilles sennep af såvel hele korn som af frø, der er malet til mel. Variationerne er talrige.
Imidlertid bruges sennepskornene også naturel, men i så fald skal de udblødes eller steges for at få smagen frem. Gul sennep virker konserverende, og disse sennepskorn har fra gammel tid været anvendt i sursyltning af agurker og asier. I dag kan man købe færdigblandede syltekrydderier i kogeposer, der indeholder gule sennepsfrø, hel hvid peber, tørrede spanske pebre, laurbærblade m.m. Den gule sennep virker også jævnende, og den virkning nyttiggøres bl.a. i pickles. Af gammel dato er også anvendelse af hele sennepskorn i pålægsvarer som salami og Bierwurst, samt i marinader til spegesild.
Sennepskorn har en særlig plads i indisk køkken. Her steges de i ghee eller olie, og disse poppede frø har en mild smag nærmest à la birkes.
I Europa er brugen af hele sennepskorn i tiltagen. I dag mødes de i kolde saucer af surmælksprodukter, der smages til såvel med oprørt sennep som sennepskorn. Sennepskorn ristes og drysses over salater, de anvendes kolde i marinader og varme i supper og i hovedretter med bl.a. kål og grisekød. De bruges mest i det salte køkken, men mødes også i det søde, således i italienernes frugtsyltetøj mostarda di frutta.