Smør

Smør laves af fløde.
Fløden er først pasteuriseret, dvs. opvarmet til 95 - 105ºC. Pasteuriseringen sikrer, at skadelige mikroorganismer dræbes, så der ikke opstår smagsfejl i smørret. Smør kan fremstilles på to måder:
kontinuerlig smørfremstilling og smørfremstilling i kærne. Langt det meste smør fremstilles kontinuerligt, fordi denne metode er mere rationel end den traditionelle kærningsmetode. Ved begge metoder kærnes fløden til smørkorn og kærnemælk. Smørkornene æltes sammen, tilsættes salt og pakkes.
Smør er syrnet. Oftest foregår syrningen ved, at der tilsættes mælkesyrekultur ved æltningen af smørret. Kun sjældent syrnes fløden, før den kærnes. Kun kærnemælk, der stammer fra smørfremstilling af syrnet fløde i kærne, kan bruges til konsum.
Smør fåes saltet og usaltet. Saltet smør kan anvendes på brød, til bagning, stegning og sauce.
Usaltet smør kan anvendes på brød, til bagning, stegning og saucer.
Opbevaring: smør skal opbevares ved max. 5ºC i emballagen eller i en anden lystæt emballage, da smørrets aroma ødelægges af lys og luft. Smørret kan også tage smag af andre levnedsmidler, hvis det ikke dækkes rigtigt til.
Næringsindhold: Da fedtindholdet er min. 80% rent smørfedt, indeholder smør derfor meget energi. Smørret indeholder desuden A- og D-vitaminer. Smørrets naturlige gule farve skyldes plantefarvestoffet caroten, som findes opløst i smørfedtet. Caroten findes i alle grønne planter samt i mange frugter og rodfrugter som gulerødder m.fl., og det har ernæringsmæssig betydning derved, at det er et provitamin, der i organismen kan omdannes til A-vitamin. Smørrets gule farve kan variere bl.a. efter årstiden, da den påvirkes af køernes foder.