[bevən] (1897-1960): britisk politiker; ledende inden for kulminearbejdernes organisationer som oprører mod arbejdernes kår. 1929 medlem af Underhuset på Labours radikale fløj. Gennemførte som sundhedsminister 1945-51 en omfattende sundhedsordning; ønskede som arbejdsminister januar-april 1951 nationaliseringen videreført. Også siden ofte i opposition til Labours mere moderate ledelse. 1956 partiets kasserer. Forlangte i bogen In Place of Fear (1952) striden mellem Ø og V standset til fordel for den fælles kamp mod sulten.
.............................................................................................................