Nedjd, den centrale del af Arabien, består overvejende af ørken og busksteppe.
Overvejende ørken, busk- eller græssteppe; kun frugtbar i nogle kystegne. I Arabiens indre lever beduiner. Olieproduktionen ved Persiske Bugt er af verdensøkonomisk betydning og en stor indtægtskilde.
: halvø i SV-Asien mellem Røde Hav og Persiske Bugt; danner landbro mellem Forasien og Afrika. Areal 3,1 mill. km²; indbyggertallet anslås til mellem 10 og 25 mill. Højslette, gennemskåret af slugter og delvis dækket af lavamarker og vegetationsløse flyvesandsstrækninger. Syd- og vestkysten hæver sig stejlt til over 3000 m, hvorfra landet langsomt sænker sig mod NØ. Klimaet er subtropisk, mod S tropisk ved kysten; nedbøren yderst ringe undtagen mod SV og SØ. Plantevæksten er overvejende busksteppe og ørken. Bebos af islamiske arabere, dels nomader, dels bofaste i oaser og byer. I ørkenog steppe områderne lever nomaderne, som holder får, geder og kameler; den tidligere berømte hesteavl er gået stærkt tilbage. I oaserne og de regnrigere områder som Yemen, Hadramaut og Oman dyrkes dadler, byg, hvede og grønsager. Af verdensøkonomisk betydning er oliekilderne, navnlig ved Persiske Bugt. Største byer er Mekka, Riyadh og Medina. I oldtiden fandtes arabiske småriger ved kysten, mens uafhængige beduinstammer levede et nomadeliv på de centrale og nordlige stepper, afbrudt af omliggende stormagters erobringer. Mekka var religiøst centrum med den gamle helligdom Kaaba. Muhamed samlede Arabien i underkastelse under Allahs vilje (islam) med sig selv som profet og hersker 632. Efter ham kom en stedfortræder, kalif, der som »de troendes behersker" forenede religiøs og politisk magt og ved religiøse erobringskrige skabte en stormagt, der strakte sig fra Spanien til Kaukasus og Indus. 661 flyttede kalifatet til Damaskus; Mekka forblev islam s helligste by og valfartssted. 1517 erobredes Arabien delvis af tyrkerne. Fra 1750 blev wahabitterne uafhængige i Nedjd, Storbritannien besatte Aden 1839 og fik senere den faktiske magt i Oman. Under 1. verdenskrig gjorde araberne oprør mod tyrkerne, støttet af Storbritannien. Arabisk samling måtte dog opgives; i Hedjaz anerkendte s Hashemide-dynastiet med kong Hussein; det blev 1926 fordrevet af ibn Saud i Nedjd, som derefter faktisk beherskede Arabien med undtagelse af de britiske besiddelser. Han støttedes først af Storbritannien, fra 2. verdenskrig af USA, især på grund af af rige oliefund. - Iman-dømmet Yemen afkastede også den tyrkiske overhøjhed under 1. verdenskrig; 1962 blev det en republik (ofte kaldet Nord-Yemen) og var i nogle år skueplads for borgerkrige, i hvilke Saudi-Arabien og Ægypten engagerede sig. 1967 forlod britiske tropper Aden, og de lokale sultaner blev styrtet af den nationale befrielsesfront, der oprettede folkerepublikken Yemen (Syd-Yemen). En sammenslutning af disse to stater har længe været diskuteret, men ind imellem er forholdet mellem dem dårligt. Sultanatet Oman afviklede sit nære samarbejde med Storbritannien efter 2. verdenskrig og har været en del plaget af guerillaer, der støttes af Syd-Yemen. Sheikdømmet Kuwait opsagde sit britiske protektorat 1961. De forenede arabiske emirater, samt sheikdømmerne Qatar og Bahrain gjorde det samme 1971. De fem sidstnævnte statsdannelser ligger alle ved Den persiske Bugt og er olierige. Afgrænsningen til lands og til vands mod de store oliernagter Saudi-Arabien, Irak og Iran har givet anledning til nogle problemer. De forenede emirater og Oman har en strategisk beliggenhed ved Hormuz-strædet, gennem hvilket en stor del af den vestlige verdens olieforbrug sejles, og er sårbare over for det stærkt sovjetvenlige regime i Syd-Yemen og for iranske forsøg på at eksportere sin islamiske fundamentalisme. I oliestaterne arbejdes der energisk på modernisering og opbygning af et erhvervsliv, som til sin tid kan erstatte olien.
Dromedaren er stadig et vigtigt transportmiddel i de arabiske lande. Her ses en karavane med vandsække i den sydlige del af den store Syriske Ørken.
et bjergmassiv i det saudi-arabiske højland Asir.
et olieanlæg med tilhørende tanke og rørledninger i Abqaiq.
Arabiske teknikere betjener båndmaskiner på en tv-station i Riyadh.
et opslag i geografen al-Idrisis værk fra 12. årh.
Mekka i Saudi-Arabien, profeten Muhameds fødeby og muslimernes helligste by, gengivet i en persisk miniatur.
en miniatur fra et håndskrift med læge-filosoffen Avicennas værker.
Den arabiske filosefis storhedstid strækker sig fra ca. 800 til 1500. Den filosofiske virksomhed udfoldede sig først i Syrien og Lilleasien, senere i Iran, Ægypten og Spanien under stærk indflydelse af græsk tænkning. Platonismen og Plotins lære havde fællestræk med de religiøse strømninger hos araberne, vandt derfor hurtigt indpas i arabisk tænkning og banede vejen for Aristoteles' lære. Hos al-Kindi (død ca. 870) og al-Farabi (død ca. 950) træffer man en blanding af aristotelisme og nyplatonisme, hos Avicenna (980-1037) og Averroes (1126-98) derimod en rendyrket og udbygget aristotelisme. Især gennem Averrces' arbejde trængte Aristoteles' tanker frem i Europa i 13. årh. og foranledigede skolastikkens blomstring.
Den arabiske kunst præges af, at islam forbyder enhver billedfremstilling. I stedet for figurgengivelser optræder en særdeles rig ornamentik, der breder sig over vægge og bygningsfacader. Vigtig er moskeen, der ofte er smykket med minareter. Karakteristisk for samtlige bygningsværker er en hesteskoformet (maurisk) og kølformet (persisk) bue. Inden for kunsthåndværket udviklede araberne et højt estimeret silkevæveri.
Den arabiske litteratur kan spores tilbage til 5. årh., hvor de mest fremherskende genrer er beduindigtene, især kasiderne, samt kristeligt prægede værker. Islam blev skelsættende. Dels regnes Koranen, skønt affattet på dialekt, for den mest ægte sproglige manifestation af arabisk, dels skabte den en omfattende filologisk og historisk kommenterende litteratur, hvor islams ældre kultur og profetens liv og gerning er de altdominerende emner. Da Koranen tillige betragtes som en verdslig lovbog, affødte den en stor juridisk litteratur. Det arabiske riges ekspansion førte til skildringer fra de erobrede lande, og bl.a. græsk naturvidenskab satte dybe spor i arabisk litteratur. Den mundtligt overleverede fortælling, der optog bl.a. indiske og persiske emnekredse, nåede sit ypperste i samlingen 1001 nat.
Inden for den arabiske matematik oversatte, bearbejdede og udvidede i 8. og 9. årh. arabiske videnskabsmænd værker af oldtidens græske matematikere samt indiske værker, hvorfra de overtog brugen af titalssystemet med brugen af tallet O; på denne måde blev disse værker bevaret for eftertiden. Først henimod 10. årh. begynder en selvstændig produktion; de største fremskridt gjorde araberne inden for trigonometri, aritmetik og algebra. Den største arabiske matematiker er Omar Khajjam. Den arabiske matematik hæmmede s af, at den ligesom den græske ikke anvendte symboler.
Arabisk musik er musikken i den islamiske verden. I det før-islamiske Arabien var musikken nær beslægtet med den hebraiske og oldægyptiske. Med udbredelsen af islam fulgte en opsugning af elementer fra de omvendte folkeslags musik, især græsk, syrisk og persisk; samtidig opstod i byer som Bagdad og Damaskus en højt udviklet form for kunstmusik. Arabisk musik har aldrig ejet nogen nodeskrift; men dens historie kendes fra en ret righoldig teoretisk overlevering. Fra ca. 1500 til vor tid har den ikke gennemgået væsentlige forandringer. Bygget op af syvtoneskalaer med hovedtonerne cf-g-c; desuden forekommer kvarttoner og en rytmik, der har paralleller i indisk musik. Adskillige amerikanske og europæiske beatgrupper har i deres kompositioner indlagt forskellige ingredienser fra arabisk musik.
Lande på den arabiske halvø og deres nabostater; stiplede linier markerer usikre grænser. Silhouetkortet over Danmark er i hovedkortets målestok.
• HISTORIE. I oldtiden udgangspunkt for handel og kulturformidling mellem Afrika, Asien og Europa. Med islam skabtes i 600-tallet en religiøs men ikke politisk samling af alle arabere. I 1500-tallet erobrede tyrkerne områderne langs Rødehavet og Persiske Bugt. Fra ca. 1800 begyndte europæerne, især briternes indflydelse at gøre sig gældende. 1932 forenedes de fleste fyrstendømmer til kongeriget Saudi-Arabien. Storbritannien bevarede til efter 2. verdenskrig herredømmet ved Adenbugten og
Persiske Bugt. 1961 blev Kuwait selvstændigt, 1971 Bahrain og Qatar, mens syv andre småstater ved Persiske Bugt. Samme år dannede Forenede Arabiske Emirater. Aden med omliggende områder udgør siden 1967 Den Demokratiske Folkerepublik Yemen.
.............................................................................................................