ambivalens [ambiva'lens] (Ordet ambivalens kommer af latin amb(i)- og præs. part. af valere 'gælde'.): samtidigt eksisterende, hinanden modsat rettede indstillinger hos et individ, fx hinanden modsat rettede følelser eller tankegange, fx samtidig forekommende had og kærlighed til en og samme person eller genstand.
ambivalens: dobbeltværdi; samtidig tilstedeværelse af modstridende følelser over for samme person eller genstand; tvivlrådighed. Psykologisk: dyb ambivalens forekommer bl.a. ved forskellige former for neurose og skizofreni.
ambivalens, samtidig tilstedeværelse af to modsatte følelsesindstillinger til den samme person, genstand, situation eller aktivitet; som oftest varianter af kærlighed og had, sympati og antipati.
Termen er indført 1910 af Eugen Bleuler og har siden fundet bred anvendelse inden for psykologi, psykiatri og psykoanalyse. Ambivalente følelser giver anledning til svære psykiske konflikter i barnets normale udvikling, hvor fx faderen på den ene side elskes og beundres, på den anden side mødes med trods og afvisning. Hos den voksne overvindes ambivalens-konflikten i reglen, idet den ene af følelserne får overtaget.
Stærk ambivalens forekommer i flere psykiske lidelser, fx skizofreni og tvangsneuroser, evt. modificeret af forsvarsmekanismer.
.............................................................................................................