Almindelig lungemos (Marchantia polymorpha) er et
levermos med indtil 20 cm langt, bladformet løv; på overfladen findes små skåle
med ynglelegemer; mosset er ret almindeligt i næringsrige moser, ved søbredder
m.m.
Mosser: række af lavtstående stængelsporeplanter
over hele Jorden undtagen meget tørre egne; hårdføre og lyselskende; vokser i
fjeldegne, på fugtige steder, og i vand, ofte som epifytter. Mosplanten er
enten som et blad med tydelig over- og underside, eller den har stængel og
blade. Kar og rod som hos højere planter mangler. Mosser har generationsskifte.
Filtstænglet jomfruhår (Polytrichum affine) er et
bladmos; sporer dannes i langstilkede sporehuse, der er forsynet med en hætte
dækket af lange hår; det findes hist og her i tørvemoser, ofte i tætte, højt
hvælvede tuer.
Tørvemos (her Sphagnum fuscum) er forsynet med
vandsugende celler i stængel og blade; det vokser især på sur, fugtig etler våd
bund i moser, fx i hængesæk; tørvemos er stærkt tørvedannende og anvendes som
tørvestrøelse.
........................................................................................................................