abstraktion (latin): det at se bort fra visse sider af et sagsforhold for at kunne fremhæve andre; det resultat, man opnår ved hjælp af en sådan fremgangsmåde.
abstraktion, tankevirksomhed, hvor man ser bort fra en række sider af en sag og i stedet koncentrerer sin opmærksomhed om et enkelt aspekt ved sagen - eller hvor man fikserer en bestemt egenskab, der er fælles for en mængde ting eller hændelser, fx den geometriske egenskab, som er fælles for alle cirkler.
| Af latin abstractio af perf. part. ab(s)-tractus af ab(s)-trahere 'trække væk'. |
Abstraktion kan ligeledes betegne resultatet af en abstraktionsproces og kommer dermed til at stå i modsætning til det konkret forekommende.
I den antikke filosofiske tænkning udtrykker abstraktion den proces, hvor man griber det væsentlige ved en ting og ser bort fra de tilfældige sider ved tingen.
Abstraktion indgår som en vigtig del i én blandt flere teorier om, hvorledes begreber dannes, se universale: Ved gentagne gange at være konfronteret med noget i vores sanseerfaring, fx forekomster af rødt i vores synsfelt, kan forstanden ved hjælp af abstraktion danne begrebet "rødhed", altså udsondre det, som røde ting har til fælles.
.............................................................................................................