Herschendsgave
: hovedgård Ø for Skanderborg. Oprettet 1767 af Peder
Herschend og til 1929 i slægtens eje, 1788-1922 som slægtshus. Klassicistisk
hovedbygning fra 1868, avlsgård opført 1843-46.
Herschendsgave er en herregård i Fruering Sogn i Skanderborg
Kommune.
Herschendsgave er oprettet som slægtshus i 1767 af kammerråd
Peder Herschend, der ved auktionen over en del af en tidligere Skanderborg rytterdistrikts
jord købte gods ved Gjesing Øde Mølle (nu Gammel Gjesing). Peder Herschend hed
oprindelig Peder Sørensen, stammede fra jævne bønder i Herskind i Skivholme
Sogn. Han satte sig for at blive herremand, hvilket lykkedes med flid og
initiativ.
Godset forblev i slægtens eje til 1929. Den nuværende
hovedbygning, der i 1868 afløste en ret beskeden bygning i egetræsbindingsværk,
er et herskabeligt bygningsværk i to etager med firkantet tårn og højt spir,
tegnet af ingeniør J.C. Clausen fra Horsens. Herschendsgave Gods er på 177
hektar
Ejere af Herschendsgave:
(1600-1767) Kronen
(1767-1796) Peder Sørensen Herschend
(1796-1823) Peter Pedersen Herschend
(1823-1853) Peter Petersen Herschend
(1853-1901) Peter Petersen Herschend
(1901-1920) Christian Frederik Petersen Herschend
(1920-1929) Fritz A. Christiansen Herschend
(1929-1931) Sigvald Pedersen
(1931-1935) Johannes Jensen
(1935-1949) C. Laursen
(1949-1970) I. S. Laursen
(1970-) Svend Laursen
........................................................................................................................