minister, (af latin minister 'tjener', af minor 'mindre'), i diplomatisk fagsprog det samme som gesandt. I den danske udenrigstjeneste anvendes ordet minister nu kun undtagelsesvis som titel. Flere udenlandske ambassader i København anmelder chefens stedfortræder som minister.
Minister: regeringsmedlem; som regel er hvervet som minister forbundet
med ledelsen af en gren af statsforvaltningen, et ministerium; endvidere
gesandt.
En minister er medlem af regeringen. Antal ministre varierer
fra regering til regering. Det er den til enhver tid siddende statsminister,
der udpeger og bestemmer, hvor mange ministre en regering skal have, og hvem
der skal være minister. Statsministeren vælger næsten altid ministre, som også
er medlemmer af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er
medlem af Folketinget. Hver minister har sit eget ansvarsområde – det kaldes
for ressort.