ace'tylkolin; transmittersubstans; eddikesyre-ester af kolin. Frigøres fra nerveenderne i det parasympatiske nervesystem og indvirker på de celler, som nerven står i forbindelse med, hvorved cellens specielle funktion udløses. Nedbrydes derefter hurtigt til eddikesyre og kolin af kemiske substanser i cellerne. Virker blodtryknedsættende og sammentrækkende på muskulaturen i urinblære og mavetarmkanal. Beslægtede stoffer anvendes medicinsk ved nedsat funktion af blære og tarm.
Brændenælde - Urtica dioica Linné
Beskrivelse:
Er op til 1½ m høj, flerårig plante af Nældefamilien (Urticaceae) med kantet stængel. De hjerteformede, mørkegrønne blade er takkede og forsynet med brændehår. Blomsterne er uanselige, grønne og sidder i klaseform i bladhjørnerne. Planten er særbo, dvs. at han- og hunblomsterne sidder på hver sin plante. Blomstringstid: juni-september.
Udbredelse:
Brændenælde findes udbredt over hele den nordlige halvkugle som ukrudt. Den forekommer i krat, rydninger, haver, gærder, ja, overalt i kvælstofholdig jord.
Høst:
Brændenælde samles udelukkende i naturen. Man samler kun de helt unge planter, bedst i marts - maj, og det er tilrådeligt at bruge handsker.
Indholdsstoffer og virkning:
Brændenælde indeholder store mængder C-vitamin foruden karotin, K-, E- og B2-vitaminer, pantotensyre og kiselsyre. Brændenældegiften, der sidder i bladenes hår, er en harpikssyre, og den kløende og brændende fornemmelse skyldes histamin og acetylkolin. Planten indeholder desuden klorofyl, fytonsider (der hæmmer sygdomsfremkaldende mikroorganismer), talrige mineralstoffer jern, magnesium, kalcium, silicium og mangan), lecitin, garvestoffer, slim og voks. Brændenælde er en gød plante til at afhjælpe vitaminmangel om foråret, og den hindrer desuden, at der dannes for meget sukker i blodet. Den fremmer dannelse af røde blodlegemer, har en gavnlig virkning på lever, nyre og galde og er endvidere god for fordøjelsen. Planten har mange helsebringende egenskaber, men er især god mod forårstræthed.
Anvendelse:
Kun den unge, friske plante plukket tidligt om foråret har nogen værdi, den ældre plante er for sej og trævlet. Planten renses omhyggeligt og skoldes. Den smager temmelig bittert, men ret behageligt og minder lidt om spinat. Brændehårene mister deres virkning ved opvarmning til omkring 6O grader. Som så mange andre vilde krydderurter anvendes brændenælde sjældent, men det er en skam, for frisk, skoldet og finthakket brændenælde er en stor delikatesse i grønsagssuppe og til spinat (1/3 brændenælde til 2/3 spinat). I det franske køkken bruges den i salat eller som spinat, dampet i smør med løg, hvidløg og muskatnød, jævnet med æg og lidt fløde og serveres som tilbehør til kødretter.
Kartoffelsalat med krydderurter:
500 g kartofler koges, pilles og skæres i små terninger. En blanding af lige dele brændenælde, karse, mælkebøtte, skræppe, korsknap, vejbred og persille (ialt ca. 185 g) hakkes fint og tilsættes. Salaten blandes med 2 finthakkede løg og serveres med en mayonnaise- eller olie- eddike dressing.
.............................................................................................................