almandin [alman'din]: ædelgranat, dybrød varietet af mineralet granat; smykkesten. Jernrig rødbrun granat der hyppigt forekommer i metamorfe bjergarter.
almandin, brunrødt mineral, der anvendes som smykkesten og i slibepulver i bl.a. sandpapir. Det har hårdheden 7 og massefylden 4,3 g/cm3. Mineralet krystalliserer kubisk, har sammensætningen Fe3Al2(SiO4)3 og er et medlem af granatgruppen.
Almandinholdige granater findes i metamorfoserede bjergarter, fx i glimmerskifer og i amfibolit. Et granatmineral, der består af almandin og pyrop, kaldes rhodolit.
Ordet almandin kommer af latin alabandina efter byen Alabanda i Lilleasien.
Almandin blev i oldtiden anvendt til indlægning på metalsmykker ligesom granater, og "almandinindlægning" anvendes i flæng som betegnelse herfor. Teknikken blev anvendt af grækerne fra 300-tallet fødtKr. Goterne ved Sortehavet fremstillede mellem 200 og 400 e.Kr. pragtfulde smykker med almandinindlægning, som blev efterlignet af andre germanske folk. Fra 400-tallet e.Kr. kendes disse indlægninger i cloisonnéemalje hos frankere, alemannere, longobarder og angelsaksere. I Skandinavien anvendtes almandinindlægning i germansk jernalder, især på sværdfæster og dragtspænder.
.............................................................................................................