Livgarden i galla foran Amalienborg.
Amalienborg: residensslot i København, bestående af fire ens palæer, der omgiver Amalienborg Plads med Salys rytterstatue af Frederik 5. Har navn efter det i 1689 nedbrændte slot Sofie Amalienborg. De fire rokokopalæer bekostedes af fire adelsmænd, hvem kongen havde overladt byggegrund gratis.
Molktes (Christian 7.s) Palæ mellem Frederiksgade og Kolonnaden, opført i træ 1794 af Harsdorff, anvendes nu kun af kongefamilien til officielle fester, nytårskur samt som gæstebolig. Spisesalen er indrettet af Jardin og det tidligste danske eksempel på et rent Louis Seize-interiør.
På den anden side af Kolonnaden ligger Schacks (Frederik 6.s, også kaldt Christian 9.s) Palæ, der oprindelig opførtes for baron Severin Løvenskiold, men i 1754 overtoges af enkegrevinde Anna Sophie Schack. Det blev residens for Frederik 6., Christian 9. og 1967 for det nuværende regentpar efter at være gennemgribende istandsat af arkitekterne Thomas Havning og Peter Koch. I foråret 1977 indviedes Glticksborgmuseet i palæets stueetage; museet, hvis effekter delvis er overflyttet fra Rosenborg-samlingen, omfatter bl.a. Christian 10.s arbejdsværelse.
Overfor ligger Brockdorffs (Frederik 8.s) Palæ. Det blev færdigt 1760; 1765 blev det indrettet til Landkadetakademiet og 1788 til Akademiet for Søkadetterne. Først 1828 blev det residens for den daværende tronfølger (Frederik 7.) ef ter at være istandsat i ren klassicistisk stil af Jørgen Hansen Koch, Palæet blev senere residens for Frederik 8. og Frederik 9. og er fortsat dronning Ingrids residens.
Levetzaus (Christian 8.s, også kaldt Christian 10.s) Palæ købtes 1794 af arveprins Frederik, der lod N. A. Abildgaard udsmykke det indvendig; hans assistent var Thorvaldsen. Har senere været residens for Christian 10.; arveprins Knud havde til sin død 1976 kontor i palæet. Hele Amalienborg samt rytterstatuen er fredet.
Nyere beskrivelse:
Amalienborg: slotsanlæg i København, midtpunkt i Frederiksstaden; et hovedværk i europæiske rokokoarkitektur. Fire ens palæer, opført 1749-60 efter Eigtveds tegninger for adelsfamilierne Moltke, Levetzau, Brockdorff og Schack, blev placeret i haven til Sophie Amalienborg. A blev kongeresidens efter Christiansborg Slots brand 1794; Samme år opførtes kolonnaden mellem Schacks og Moltkes palæer efter C.F. Harsdorffs udkast. I Moltkes palæ pragtfuld riddersal i rokoko og spisesal i Louis-Seize-stil af N.H. Jardin. På slotspladsen J.-F.-J. Salys rytterstatue af Frederik V (1753-71). Dronning Margrethe og prins Henrik residerer i Schacks (Christian IX's) palæ, hvor der 1977 åbnedes en afdeling af Rosenborg-samlingerne fra perioden 1863-1947.
Amalienborg med den nyanlagte Amaliehaven, i forgrunden langs Kvæsthusgraven. Omkring en ottekantet plads opførtes under ledelse af Nicolai Eigtved fire store palæer, der siden har båret navne efter de familier og konger som har beboet dem: (1) Levetzaus (Christian VIII's og Christian X's) palæ. (2) Brockdorffs (Frederik VIII's og Frederik IX's) palæ. (3) Schacks (Frederik VI's, Christian IX's og Margrethe II's) palæ. (4) Moltkes (Christian VII's) palæ. (5) Rytterstatuen af Frederik V midt på slotspladsen blev udført af den franske billedhugger Saly, bekostet af Asiatisk Kompagni og indviet 1771. (6) Frederikskirken (Marmorkirken) blev aldrig opført efter Eigtveds planer og fuldførtes først i slutningen af 1800-tallet. Det Kongelige Frederiks Hospital med fire store pavilloner og en lav karre omkring en grønnegård (t.h. på billedet øverst) var også en del af Frederiksstaden; det rummer nu bl.a. Kunstindustrimuseet.
.............................................................................................................