: lystslot ved Møns Klint opført 1792-95 af Andreas Kirkerup
og kammerherre Antoine de la Calmette til dennes hustru Lise. Velbevarede
interiørdekorationer af hofdekoratør J.C. Lillie; museum siden 1938. Parken er
et af de fornemste eksempler på romantisk havestil i Danmark. Hovedgården Liselund
har siden 1828 været i slægten Rosenkrantz' eje; hovedbygningen fra 1887 er
siden 1962 feriecenter.
Liselund Slot med den omkringliggende have er et romantisk
anlæg med lysthuse, småbygninger og havemonumenter, som ligger ved landsbyen Liselund
i Magleby Sogn på Møn.
Forhistorie
Hele Møn var fra gammel tid krongods, men i 1777 havde den
fransk-hollandske huguenotfamilie de la Calmette erhvervet herregården Marienborg
på den sydlige del af øen. Gården havde dog ikke nogen anselig hovedbygning. Da
Antoine Bosc de la Calmette (1752-1803) i 1783 havde fået en amtmandspost på
Møn, købte han samme år den nordligste del af Klinteskoven med Sømarkegaard.
Her ville han skabe en eremitage, et landsted, i tidens romantiske stil. Stedet
blev opkaldt efter hans hustru Anna Catharina Elisabeth Iselin (1759-1805),
kaldet Lisa og datter af baron Reinhard Iselin. Resultatet af parrets
bestræbelser blev det nok mest fuldendte eksempel på den romantiske havekunst i
Danmark
Schweizerhytten
Anlægget
Inspirationen til anlægget var nok især indtryk fra Antoine
og Lise de la Calmettes store rejse til Tyskland og Schweiz i årene 1790-91.
Parret var velorienterede inden for tidens havekunst, og ved hjælp af dygtige
arkitekter og håndværkere fik de udformet anlægget. Til en romantisk have hørte
både lysthuse og monumenter. Omgivelserne blev regulerede og kunne udnytte den
naturligt kuperede karakter. Der blev udgravet kunstige søer med en ø med
monumenter og mindesten. Og rislende bække, dæmninger, broer, vandfald,
bondehuse, ruiner m.m. Alt sammen for at skabe illusionen om et jordisk paradis.
Et simpelt liv på landet, men dog nok med en kosmopolitisk tilgang: bondehusene
kom til at hedde Norske hus og Schweizerhytten. Ligeledes opførtes den
kinesiske havepavillon China, samt et badehus og kapel.
En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905,
bl.a. kapellet og badehuset. Velbevaret til i dag er dog anlæggets centrum, det
lille lystslot, i dag kaldet Liselund Gammel Slot.
Liselund Gammel Slot
Det lille lystslot er anlæggets største bygning, men
stadigvæk beskedent i størrelse. Huset var beregnet til Antoine og Lise de la
Calmettes ophold på Liselund og ligger sydligt i haven med udsigt over
anlægget, men samtidig i læ af en høj bakke ned mod stranden. Lystslottet er
opført i nyklassicistisk stil i 1792 af arkitekt Andreas Kirkerup, som bygningen
er tilskrevet med sikkerhed, idet Kirkerup underskrev et overslag til projektet
den 19. februar 1790. De velbevarede interiører er formentlig udsmykket og
møbleret af tidens førende interiørarkitekt, hofdekoratør Joseph Christian
Lillie. Det var Lillies sidste indsats i Danmark, førend han i 1798 gik konkurs
og flygtede til Lübeck for at undgå gældsfængsel.
Bygningen er T-formet, opført i en enkelt etage, delvist med
kælder under. Adgangen sker ad en lav trappe op til hovedlængen, der udgør
T-ets overstreg. Her ligger en symmetrisk indgangssal, hvor der til hver side
er smallere stadsstuer og mindre stuer. T'ets fod rummer en stor spisesal, hvor
der via franske døre er adgang til en udvendig søjlegang. Under stråtaget
findes et antal små velindrettede værelser til overnattende gæster. Søjlerne
har ikke kapitæler, men er helt enkle uden pynt.
Vestibulen
Spisesalen
Slottets indretning
Lystslottets rum har alle nyklassicismens spinkle
dekorationer og sarte farvevalg. Hovedparten af inventaret stammer fra
Calmettes indretning. Havesalen ligger bag søjlefronten og åbner sig gennem tre
glasdøre mod haven. Her hænger de såkaldte Liselundspejle, ovale spejle ophængt
i spinkle ranker og bånd. Rummets bagvæg har ovnnicher i hjørnerne. I den ene
står en norsk fedtstensovn og i den anden en attrap af træ. Formålet med en
falsk ovn var at opretholde den symmetri i rummet, der var så vigtig i
nyklassicismens interiørkunst. Spisesalen ligger mod syd og har glasdøre til hele
tre sider. Væggene med pilastre er nu marmorerede, men har oprindeligt været
bemalet med skovmotiver. Bordet og de mange hvidmalede stole hører til
Calmettes oprindelige inventar og er utvivlsomt udført på Lillies værksted.
Liselund ny Slot
Liselund i
1800-tallet
Anlægget og slottet stod færdigt 1795. Parret fik dog ikke
lang tids glæde af deres herlige fristed. Calmette døde allerede 1803 og Lise
to år senere. Sønnen, kammerherre Charles de Bosc de la Calmette (1781-1820),
blev i 1810 gift med Martha Mackeprang (1788-1877). De fik ingen børn, og efter
hans død som fallent blev Liselund solgt til vennen Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt
og dennes hustru Emerentia Rosenkrantz-Huitfeldt. De lod kammerherreinde
Calmette blive boende som enke på Liselund så længe hun levede. Hun havde nogle
af Guldalderens største navne, Oehlenschläger, H.C. Andersen og Thorvaldsen,
som gæster her. I 1843 arvede baron Gottlob Rosenkrantz Liselund, og han holdt
sin onkel og tantes løfte til Martha Calmette. Da kammerherreinden døde 91 år
gammel i 1877 rykkede familien Rosenkrantz ind på slottet. Det viste sig
hurtigt, at det lille lystslot var for upraktisk, hvorfor den næste ejer, baron
Fritz Rosenkrantz og baronesse Oluffa Krabbe 1886-87 fik opført Liselund ny
Slot ved den københavnske arkitekt Philip Smidth. Det nye slot er hvidpudset,
opført i to etager med midtertårn i en stil inspireret af franske slotte og er
nærmest en forløber for palæstilen. I det indre har lofterne dekorationsmalerier.
Liselund gammel Slot blev nu indrettet som sommerbolig, især
for kunstnere og malere. Blandt de logerende kan nævnes Alexander Wilde, Georg
Achen og Peter Ilsted.
I 1920 blev godset overtaget af baron Erik Rosenkrantz
(1884-1959), søn af Fritz Rosenkrantz.
Indflydelse på
eftertiden
Liselund blev for alvor genopdaget i kunsthistorien omkring 1.
verdenskrig. I 1918 udgav Louis Bobé og Christian Axel Jensen en betydningsfuld
bog om slottet og anlægget, som også rummede opmålinger af stedets huse udført
i regi af Foreningen af 3. December 1892. På det tidspunkt var nyklassicismen
allerede i sin vorden, og Liselundbogen gav en romantisk impuls til bevægelsen,
som især satte sig spor i villabyggeriet, især i Niels Rosenkjær og Therkel
Hjejles landhuse. Indflydelsen nåede også til Sverige, hvor Gunnar Asplunds Skogskapellet
har direkte referencer til Liselund.
I 1918, da Bygningsfredningsloven blev vedtaget, blev
Liselund fredet med alle bygninger og monumenter. Fredningen blev udvidet i 1960.
Liselund under
Besættelsen
Under Besættelsen spillede Liselund en nøglerolle som
afskibningssted for frihedskæmpere, der skulle bringes i sikkerhed i Sverige,
og blev senere et knudepunkt for transporterne ved redningen af de danske jøder
i oktober 1943. Den 10. oktober 1943 ransagede Gestapo godset, men uden at
finde de ventende passagerer. Baron Niels Rosenkrantz var sjælen bag dette,
idet han umiddelbart efter besættelsen oprettede en modstandsruppe tilknyttet Studenternes
Efterretningstjeneste.
Niels Rosenkrantz overtog godset i 1956, tre år før faderens
død. I 1970 overlod han det til sin søn.
Liselund i dag
Det viste sig tidligt, at arbejdet med at vedligeholde og
bevare Liselund med slottet og parken var meget bekosteligt. Baron Erik
Rosenkrantz valgte i 1938, mod en beskeden årlig leje, uopsigeligt at overlade
de gamle bygninger og parken til en institution, der ville drive og
vedligeholde stedet samt give publikum adgang dertil. Institutionen "Liselund
gammel Slot" under Undervisningsministeriet blev stiftet samme år. På
trods af betydelig imødekommenhed i mere end 60 år fra private fonde, og uanset
offentlige driftstilskud fra såvel staten som lokale myndigheder, havde
bestyrelsen for Liselund vanskeligt ved at få driften til at hænge sammen. Det
medførte en gradvis nedslidning af bygninger og haveanlæggets historiske idé. I
2005 blev slottet og parken erhvervet af Kulturministeriet ved hjælp af store
donationer fra fonde. Ministeriet har overdraget ejerskabet og vedligeholdelsen
af de historiske anlæg til Nationalmuseet. Arealerne omkring Liselund Park ejes
af Skov- og Naturstyrelsen, Falster Statsskovdistrikt.
Liselund Gods med tilhørende 292 hektar jord ejes fortsat af
baron Niels Henrik Rosenkrantz.
Liselund Ny Slot, der i 1960'erne blev omdannet til
lejrskole og vandrerhjem, blev 1980 frasolgt godset og drives som hotel. I 1990
blev også dette slot fredet.
Ejere af Liselund
(1636-1783) Kronen
(1783-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette
(1803-1820)
Charles Reinhard Bosc de la Calmette
(1820-1843)
Frederik Raben-Levetzau-Huitfeldt
(1843-1884)
Gottlob Emilius Georg Friedrich baron Rosenkrantz
(1884-1920)
Fritz Iver Verner Christian baron Rosenkrantz
(1920-1956)
Erik Gotlob Fritz Krabbe baron Rosenkrantz
(1956-1970)
Niels Oluf Fritz Hermann baron Rosenkrantz
(1970-2005) Niels-Henrik baron Rosenkrantz (siden 2005 kun
godset)
Liselund Gammel Slot
(2005-) Nationalmuseet
Liselund Ny Slot
(1980-1989) Staten
(1989-) Krista & Steffen Steffensen
........................................................................................................................