Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir, fotograferet på en pressekonference 1975.
[bo'vwa.r] (født 1908): fransk forfatter; magister i filosofi. Genoptager med dramatisk vitalitet vennen Sartres eksistentialistiske temaer. Debut 1943 med trekantsromanen L'invitée, har senere skrevet modstandsromanen De andres blod (1944; dansk 1947), Alle mennesker er udødelige (1946; dansk 1981, oversat af regentparret), den delvis selvbiografiske roman Mandarinerne (1954; dansk 1957) om franske intellektuelles forhold til politik i efterkrigstiden samt to romaner om den aldrende kvindes situation, De skønne billeder (1966; dansk 1969) og La femme rompue (1968; tv-spil 1977; dansk tv 1979 som En stækket kvinde). Vandt sin største litterære sejr med memoirerne En velopdragen ung piges erindringer (1958; dansk 1966), La force de l'âge (1960; dansk udvalg Samvær med Sartre, 1966) og La force des choses (1963). 1972 udkom erindringsbogen Tout compte fait. En skånsom død (1964; dansk 1971) fortæller om moderens sygdom og død, La cérémonie des adieux (1981) om Sartres sidste tid. Endvidere noveller, bl.a. monologen Jeg vil ikke være alene (Strøghusteatret og tv 1980), skuespil, talrige essays: Eksistentialismen og den borgerlige snusfornuft (1948; dansk 1965), Det andet køn (1949; dansk 1965), rejsebøger samt Djamila Boupacha (sammen med Gisele Halimi, 1963; dansk samme år) om torturen under Algierkrigen. Har bl.a. modtaget Jerusalemprisen 1975.
.............................................................................................................