Først har hybenrosen en lang blomstringstid med store, fine roser, og derpå giver den orangefarvede bær, der er meget rige på Cvitamin. Busken er allersmukkest, når den har blomster og bær på samme tid.
Hyben kaldes Nordens appelsiner, men det er et faktum, at appelsinen halter langt bagefter, når det gælder C-vitaminindholdet. Under anden verdenskrig plukkede man store mængder af hyben, og selv kaffen blev erstattet med hybente i rationeringsårene. Ligesom med alle andre bær er det vigtigt at plukke hyben, når de er modne, for senere falder C-vitaminindholdet.
I dag plukkes der desværre ikke mange hyben, fordi det er ret tidkrævende at skære hvert enkelt over og fjerne alle frøene og derpå koge og purere frugtkødet. Men når det er overstået, kan man få den bedste hybensuppe, der ikke kan købes færdiglavet. Hybenpureen kan også bruges til fx yoghurt, fromage, syltetøj eller marmelade. Man kan også tørre halverede, rensede hyben og gemme dem til senere anvendelse.
Tørrede hyben kan males til pulver, eller de kan udblødes, koges og pureres og bruges som de friske.