Citroner er sure re end andre citrusfrugter. De dyrkes i stort omfang i Spanien, Italien og Californien.
Både skal og saft anvendes i drikke, som smagstilsætning m.m.
Citroner høstes grønne og eftermodner under transport og lagring.
Citrus limonum, syreholdige frugter i gul, aromatisk skal. Såvel frugtkød som saft og skal anvendes. Spises ikke naturel, men indgår i utallige retter - såvel af kød som af fisk og skaldyr - anvendes i marinader og court-bouillons, i kolde og varme saucer og i desserter og sorbeter. Citronsaft danner grundlag for adskillige drikke. Stammer fra Himalaya, indførtes allerede i oldtiden til middelhavsområdet kendt i det øvrige Europa siden middelalderen. Fås hele året, vigtigste producenter er USA, Italien, Mexico og Spanien.
Citron
Citronen er anvendelig på mange måder. Et par citroner kan mange gange redde både madlavning og bagning, da både frugtkød, skal og saft kan bruges. Det høje indhold af ascorbinsyre forhindrer desuden oxidering, således at visse frugter og hvide grønsager ikke bliver brune, efter de er skåret i stykker, hvis man pensler dem med citronsaft.
Citrontræet dyrkes både i tropiske og subtropiske områder. Træet bliver ret højt med stedsegrønne, blanke, læderagtige blade. Frugterne høstes modne: Sommetider er skallen lidt grøn, men det betyder ikke, at frugten er umoden.
Citronens skal kan være tyk eller tynd, glat eller ujævn. Den indeholder aromatiske, æteriske olier, der giver den særlige duft.