ad'verbium (latin): biord, klasse af ord, der knyttes til udsagnsord, tillægsord, andre biord eller hele udsagn og giver deres betydning en nuance; fx dejlig kold, komme igen, snart færdig, meget tit. De fleste er ubøjelige.
adverbium, biord, ordklasse med indbyrdes forskellige medlemmer: nu, heldigvis, temmelig, sidelæns er alle adverbier.
Ordklassen defineres lettest negativt: I den grammatiske tankegang, hvor substantiver er det mest centrale, som verber og adjektiver lægger sig til, kommer adverbier i 3. position, bl.a. som adled til adjektiver: ret/specielt/utrolig (dygtig).
En stor gruppe adverbier er afledt af adjektiver, fx stort og naturligvis. Fødte adverbier er bl.a. gradsadverbier som meget, ret og pronomenagtige adverbier som her eller hvor.
| Ordet adverbium er dannet af latin ad 'til' og verbum '(udsagns-)ord'. |
Adverbier kan optræde som sætningsled, de såkaldte adverbialer, der også udgør en forskelligartet gruppe. Fælles er, at de normalt ikke indgår som en nødvendig del af sætningsstrukturen (modsat subjekt, verbal). De kan opdeles i to hovedgrupper. Den ene bidrager til det informative indhold i sætningen og udtrykker bl.a. måde, sted og tid: (De kæmpede) hårdt derhjemme i går. Den anden står uden for det informative indhold og markerer bl.a. talerens forhold til ytringen, fx naturligvis og helt ærlig, eller sammenhæng med den omgivende tekst, fx for det første og dog.
.............................................................................................................