Fastelavn
Forventningerne er helt sikkert store blandt børn og barnlige sjæle, nu hvor det er blevet tid til fastelavn. Hvad er mere sjovt end at klæde sig ud, slå katten af tønden og få lov til at lave løjer? Selvfølgelig glæder ungerne sig til fastelavn!
Når vi i idag spiser lækre fastelavnsboller, farer rundt og kæmper om at blive kattekongen, er der en verden til forskel til fastelavn i gamle dage.
Fastelavnen har sin rod helt tilbage i middelalderen, hvor vi var katolikker. Dengang fejrede man fastelavn for at feste før den lange påskefaste. I fastetiden, der spændte fra askeonsdag i fastelavnsugen til påskelørdag, var der ikke mange lyspunkter. Alt hvad der kunne tilkomme de stakkels fastende folk var grovbrød, vandgrød og fisk. For at gøre ondt værre måtte man heller ikke muntre sig og feste. Fastetiden og påsken var helliget troen.
Fastelavn blev i ældre dansk kaldt for fastelag og betyder et muntert lag før fasten. Sagen var nemlig den, at inden fasten skulle tage sin begyndelse, skulle der festes, og som sagt så gjort. De sidste dage før fasten blev kaldt for flæskedage, og maden bestod af hvid mad. Dét var lækkerier som fint brød bagt på hvedemel serveret varm i mælk og fedt, hvidt flæsk i store mængder.
Da vi havde sagt farvel til katolicismen, var gode råd dyre. De protestantiske præster og biskopper tog afstand fra fasten, fordi de ikke mente, at Bibelen omtalte den. Påskefasten røg således i glemmebogen, men fastelavnsfesten var kommet for at blive.
Hvor februar varsler forårets komme, blev fastelavnen til en fest som optakt til et nyt arbejdsår for folket. Fastelavnen blev fejret med optog, konkurrencer og festivitas.
Tøndeslagtning - slå katten af tønden er en af de gamle skikke, som stadig er populær og forbundet med megen sjov. Faktisk var det indtil begyndelsen af 1800-tallet helt almindeligt, at man spærrede en levende kat ind i en tønde. De flot udklædte folk skulle så slå katten ud af tønden for at befri den.
En anden morsom fastelavnsskik er det at rasle fastelavn. I ældre tid var børnenes rasledag fastelavnsmandag, og i de gamle danske områder i Skåne blev dagen kaldt for bollemandag. Forløberen for fastelavnsbollen var fastelavnsbrødet, det var hvedeboller, hvor krummen var blandet med smør og efterfølgende blev blødet op med varm mælk.
Vi ved, at fastelavnsbollen stammer fra Tyskland, hvor den har været kendt i omkring 500 år. Dengang blev fastelavnsbollerne altid bagt af bagere, og omvandrende kagekoner solgte de gode boller.
Fastelavnskringler er derimod ikke længere så kendte. Kringlerne blev lavet af mel, vand, salt og krydret med kommen. Derefter blev dejen kogt, før fastelavnskringlen til slut skulle en tur ind i den varme ovn.
Hvorom alting er, så kommer vi vel næppe udenom fastelavnen, og med til den hører de lækre fastelavnsboller. Smut i køkkenet og tag ungerne med, for de vil helt sikkert gerne hjælpe med at komme creme og syltetøj i bollerne. Når bollerne så er kommet ud af ovnen, skal der glasur eller chokolade på, og dét skal også nok friste ungerne til at give et lille nap med.
Glæd familien med nybagte fastelavnsboller - dét er en sikker succes!
Vi ønsker en festlig fastelavn og velbekomme med alt det hjemmebagte/-lavede.
Brugernes vurdering
5,0
(
1
stemmer)
Siden er blevet set 711 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Bog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.