: i den kristelige dogmatik den syndige natur, hvormed alle mennesker fødes, fordi de alle er efterkommere efter det første menneske, Adam, hvis fald har fået følger for hele den efterfølgende slægt (Romerbrevet 5, 12). Læren om arvesynden skal tjene til at forklare det ondes store udbredelse i menneskelivet. De kristne kirker er enige om, at arvesynden er virkelig, men ikke om dens betydning eller virkninger.
: menneskets nedarvede tilbøjelighed til syndighed. Læren om arvesynd udkastedes af Paulus, i Brev til Romerne 5,12, og fik sin udformning af Augustinus.
.............................................................................................................