'Abydos; by i Øvreægypten med templer og kongegrave fra omkring 1200 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.); i oldtiden hovedsæde for Osiris-dyrkelsen. Tillige oldtidsby ved Hellespont, hvis indbyggere havde ry for vellevned. Velbevaret tempel fra ca. 1200 fødtKr.
Abydos, antik græsk by på den asiatiske side af Dardanellernes snævreste punkt. Den persiske hær under Xerxes' ledelse slog i 480 fødtKr. bro over strædet ved Abydos. Byen var under Athens kontrol 477-412 fødtKr.
Abydos, oldtidsby ca. 100 km nord for nuværende Luxor. Abydos er et af de vigtigste ruinområder i Øvre Egypten med beboelseslag, grave og templer fra alle perioder af oldtiden. Det var et vigtigt rituelt center, men af mindre politisk betydning. Allerede fra omkring 3000 fødtKr. blev egyptiske konger gravsat her. Abydos synes desuden i perioder at have tjent som central dødeby for hele Egypten, og i græsk-romersk tid forekom dyrebegravelser. Oprindelig var templet i Abydos viet til den øvreegyptiske dødsgud, Khenti-amentiu, som blev forbundet med guden Osiris. Fra 12. dynasti blev templet hovedsæde for Osiriskulten, og Abydos blev det mest søgte valfartssted i Egypten. Adskillige konger opførte dødetempler og kenotafer (skingrave) i Abydos. Mest kendt er Seti 1.s tempel med en af de få kendte kongelige egyptiske anelister samt det tilhørende Osireion, der formodentlig er Setis kenotaf; sidstnævnte menes at være baggrund for Herodots beskrivelse af Cheops' gravkammer. Reliefferne i templet er af udsøgt kvalitet og nogle af de bedst bevarede i Egypten. Private personer opførte også skingrave og gravsteler i Abydos, da de troede, at riterne for Osiris derved også kom den enkelte til gode i livet efter døden, idet de afdøde blev identificeret med Osiris.
.............................................................................................................