Logo

abstinenssymptom

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

abstinenssymptom

absti'nenssymptom (latin-græsk): sygdomstegn som følge af pludseligt ophør af indtagelse af giftstof som alkohol eller narkotika hos en tilvænnet person. Symptomerne er sved, kvalme, hjertebanken, kramper, stærk uro, angst, undertiden hallucinationer.


abstinenssymptomer, sygdomssymptomer som led i et stofspecifikt sygdomsbillede, udløst ved reduktion af eller ophør med indtagelse af et stof, som personen i den foregående periode har anvendt regelmæssigt. Abstinenssymptomer er således resultat af fysisk afhængighed.


Alkoholabstinenssyndromet omfatter bl.a. søvnløshed, pulsstigning, rysten, voldsom svedtendens og evt. moderat temperaturstigning og krampeanfald. I nogle tilfælde udvikles også ændret opmærksomhed, syns- og hørehallucinationer, lydoverfølsomhed, svær angst, forfølgelsesforestillinger, usamlet tænkning og manglende orientering. Det fuldt udviklede sygdomsbillede betegnes delirium tremens. Alkoholabstinenssyndromet varer i 2-10 dage og kan nå livstruende sværhedsgrad. Behandlingen foregår i udtalte tilfælde på et hospitaliensk


Lignende symptomer kan udvikles efter afhængighed af visse barbiturater, der tidligere benyttedes som sovemidler (fx enhexymal). Efter nogle ugers forbrug af beroligende midler/sovemidler af benzodiazepin-gruppen (stesolidlignende stoffer) kan der udvikles længerevarende symptomer, der minder om alkoholabstinenssyndromet, men sjældent omfatter de egentlige sindssygdomssymptomer som hallucinationer, vrangforestillinger og desorientering.


I forbindelse med abstinenssymptomer taler man undertiden om psykisk afhængighed. Begrebet er ikke veldefineret, men refererer til et psykologisk fastholdt, ofte personlighedsafhængigt behov for fortsat stofindtagelse.


Efter ophør med morfin og morfinlignende stoffer udvikles abstinenssymptomer i form af uro, rysten, tåreflod, forkølelseslignende symptomer, smertefornemmelse i muskler, gåsehud, opkastninger og eventuelt temperaturstigning. Denne tilstand er ikke livstruende. Se også afvænningsbehandling.

 

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.595 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her