Logo

Guinea-Bissau

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Guinea-Bissau; beliggenhed og nabostater.

 

 [gi'ne:a-]: republik i Vestafrika. Lavlandsområde; kysten i Guinea-Bissau er indskåret og bevokset med mangrove, resten af landet er dækket af savanne. Tropisk klima.

 

Guinea-Bissau: republik; portugisisk koloni til 1974. 36.125 km². Hovedstad Bissau, 109.000 indb.1979.

— Befolkning: 521.000 1960; 858.000 1985, fordelt på 17 stammer, især sudanfolk.

— Religion: islam og stammereligioner.

— Sprog: portugisisk (officielt).

— Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1980): jordnødder 24,4; fisk 33,4; kokosnødder 17,2. Vigtigste handelspartner Portugal. BNP pr. indb.1983 $180 (DK $11.490).

— Møntfod: peso a 100 centavos.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug er Guinea-Bissaus vigtigste erhverv; 10% af landets areal er opdyrket. Subsistenslandbrug omfatter 80% af befolkningen som dyrker ris, majs, bønner og maniok. Landbrug især ved kysten, kvæghold inde i landet. Store forekomster af bauxit forventes at give råstof til en kommende aluminiumsindustri; ud over bauxit er der fundet fosfater og olie. Industrien er endnu uudviklet.

 

• HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1974: se også Afrika, historie.) - Den 1956 grundlagte befrielsesbevægelse PAIGC førte fra 1963 guerillakrig mod det portugisiske styre og befriede efterhånden store områder. 1973 udråbtes i disse republikken Guinea-Bissau, og efter statsomvæltningen i Portugal 1974 anerkendtes Guinea-Bissau som selvstændig stat. Den nye regering nationaliserede 1975 al jord og indledte en radikal kulturel revolution der skulle frigøre landet fra sin koloniale fortid. 1976-77 afholdtes valg til lovgivende forsamling. Forud for folkeafstemning 1980 om en forfatning der sigtede mod union mellem Guinea-Bissau og Kap Verde blev præsidenten afsat ved et militærkup, og et revolutionsråd overtog magten. Årsag til kuppet var dels frygt for at den nye forfatning ville øge kapverdernes allerede betydelige politik indflydelse, dels stigende utilfredshed med mangelen på de mest elementære fødevarer såsom ris og korn. 1982 genetableredes de diplomatiske forbindelser med Kap Verde og Guinea-Bissau har i stigende omfang orienteret sig mod Vesten.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 664 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her