Hertil anvender man skært kalve- eller oksekød. Man bruger som regel yderlår med lårtungen eller lårtungen alene. Kødet saltes 3-5 dage. Kødet koges 30-45 min., afkøles i suppen og kan gemmes i en saltlage. Kødet skæres i skiver og anrettes med fedt og sky, evt. flødepeberrod og karse.
Saltet, presset spidsbryst; det bør have en klar, rosa farve og en fugtig konsistens. Bruges til salater eller sandwich.