Reglerne for, hvordan arbejdet i Folketinget skal fungere,
står i Folketingets forretningsorden. De mere overordnede regler for
Folketingets arbejde udspringer af grundloven, fx at et lovforslag skal
behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages, og at mindst halvdelen
af folketingsmedlemmerne skal være til stede og deltage i afstemningen, før et
lovforslag kan vedtages.
Ud over grundlovens bestemmelser er der også en række andre
mere detaljerede bestemmelser om den måde, arbejdet skal foregå på, og om
opretholdelse af orden i forretningsordenen.
Folketinget fastlægger selv disse regler i Udvalget for Forretningsordenen.
Folketingets forretningsorden er et regelsæt, der beskriver Folketingets
arbejdsgang.
Folketinget fastsætter ifølge Grundloven selv sin
forretningsorden hvilket sikrer Folketinget en vis uafhængighed i forhold til
regeringen.
Den for offentligheden mest kendte paragraf er § 20, der har
givet navn til de såkaldte § 20-spørgsmål:
§ 20 Stk. 1. Ønsker et medlem at indhente oplysninger om et offentligt
anliggende, kan dette ske ved et spørgsmål til vedkommende minister efter
reglerne i denne paragraf.
Stk. 2. Spørgsmålet stilles skriftligt. Det skal være kort
og bestemt affattet og kan være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Det
indgives gennem Lov- og Parlamentssekretariatet til formanden, som sender en
genpart af spørgsmålet tillige med den eventuelle skriftlige begrundelse til
ministeren. Spørgeren kan udbede sig skriftligt eller mundtligt svar.
Publikationer om Forretningsordenen: http://www.ft.dk/dokumenter/bestil-publikationer