Ilyich ['ljenjin]
(egentlig Ul'janov), 1870-1924: russisk-sovjet politiker. Levede i emigration
1900-05 og 1907-17. Blev ved det russiske socialdemokratis sprængning 1903
leder af majoritetsfraktionen, bolsjevikkerne, hvis ideologi han prægede (jf.
bolsjevisme og marxisme-leninisme). Deltog 1905 i den fejlslagne revolution i
Rusland. Efter revolutionen i marts 1917 vendte Lenin tilbage til Rusland, hvor
han førte en beslutsom kamp mod den provisoriske regering med krav om at al
magt skulle overgå til arbejder-, bonde- og soldaterråd, sovjetter. En
mislykket opstand i juli samme år drev Lenin i landflygtighed, men efter at
have ledet bolsjevikkernes magtovertagelse nov. 1917 havde Lenin den afgørende
indflydelse på landets politisk og økonomiske omdannelse til 1922, da et
slagtilfælde brød hans kræfter. I et såkaldt politisk testamente 1923 advarede
han bl.a. mod Stalins voksende magt og anbefalede hans afsættelse fra posten
som kommunistpartiets generalsekretær. Lenins vigtigste skrifter er Imperialismen som kapitalismens højeste
stadium (1916, dansk 1948), Staten og
revolutionen (1917, dansk 1937) og Radikalismen,
kommunismens børnesygdom (1921, dansk 1948).
........................................................................................................................