askor'binsyre (græsk-latin): C-vitamin; vandopløseligt vitamin i bl.a. citroner, hvede, jordbær, kål, persille, spinat, tomat og kartofler, sidstnævnte er vigtigste askorbinsyrekilde i Danmark. Ved mangel opstår træthed, nedsat modstandskraft mod infektioner, øget tendens til blødninger og i svære tilfælde skørbug. Har i de senere år vundet vid udbredelse som middel til forebyggelse og behandling af forkølelse, brugt i store daglige doser; videnskabelige undersøgelser viser dog, at den er uden værdi. Det samme gælder teorier om, at askorbinsyre skulle kunne forebygge åreforkalkning, kræft og andre lidelser.
.............................................................................................................