: tidligere hovedgård i Kalundborg. Oprettet af
byens tidligere gråbrødrekloster, der efter reformationen blev omdannet til
ladegård for Kalundborg Slot. Den 87 m lange hovedbygning blev opført 1751-52
for general Christian Lerche i tidlig rokokostil. Udstykket 1948; avlsgården
nedrevet 1949. Overtaget af Kalundborg kommune 1963; anvendes som
administrationsbygning.
Kaalund Kloster eller Kalundborg Slots Ladegård
ligger i Vor Frue Sogn, Kalundborg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1752 af Johan
Christian Conradi
Ladegården blev fredet 1924.
Ejere af
Kaalund Kloster
(1160-1170) Esbern Snare
(1170-1262) Kaalund Kloster
(1262-1664) Kronen
(1664-1670) Gabriel Marselis
(1670-1702) Frants Marselis
(1702-1722) Carl von Ahlefeldt
(1722-1724) Ulrikke Amalie Antoineet
Danneskiold-Laurvig gift von Ahlefeldt
(1724-1726) Christoffer Watkinson
(1726-1742) Slægten Watkinson
(1742-1757) Christian Lerche
(1757-1766) Amalie Magdalene Leiningen Westerburg
gift Lerche
(1766-1792) Georg Flemming Lerche
(1792-1796) Peder Kraft
(1796-1807) Peder Stub
(1807-1826) Jacob Schnell
(1826-1864) Christian von Barner
(1864-1868) Leopold Theodor von Barner
(1868-1887) Mathilde L. M. Feddersen gift von
Barner
(1887-1907) Otto Friderich Christian Anton Lawaetz
(1907-1942) Carl Anton Niels Lawaetz
(1942-1946) Slægten Lawaetz
(1946-1948) W. Lankholm
(1948) Konsortium
(1948-1963) Kaalund Skolehjem
(1963-) Kalundborg Kommune
Kaalund Kloster ca. 1935
Historie om
Kaalund Kloster
I ca. 1170 anlagde Esbern Snarre en borg ved
Hærvig, som fik navnet Kalundborg. Borganlægget lå på en tresidet borgbanke ved
vestenden af en større banke, hvor byen fik sin plads. Borgen gik over til
Esbern Snarres datter, Ingeborg af Kalundborg, indtil den blev inddraget under
Kronen i 1262, fordi Ingeborg havde støttet Abels slægt i kamp mod kongen.
Formodentlig ca. 1300 blev by og borg omsluttet af en kunstigt opstemmet sø,
Munkesøen, og ved byens østende anlagdes en ny borg. Denne blev i 1350′erne
kraftigt udbygget af Valdemar den 4. Atterdag, som samtidig omgav byen med en
ringmur.
Den vestre borg tjente ved middelalderens slutning udelukkende som staldgård.
Den østre borg, der herefter entydigt omtales som Kalundborg Slot, var et efter
danske forhold usædvanlig kraftigt, koncentrisk anlæg med dobbelt ringmur
omkring et femfløjet bygningskompleks. Af de fem ydre ringmurstårne var det
største “Folen”; det tjente som statsfængsel, og her havde rigets arkiv til
huse indtil 1582.
I 1549 blev Christian den 2. overført til Kalundborg Slot, hvor han levede de
sidste ti år af sit liv.
Slottet blev nedrevet under den svenske besættelse 1658-60. I et lille, grønt
anlæg ses ruiner af “Folen” og slottets ydre ringmur. Ruiner af den ældre,
vestre borg og byens ringmur kan ses i parken Lindevænget vest for højbyen.
Inden Kalundborg i 1262 overgik til kronen, var
der ved Ingeborg af Kalundborgs slægtning, Ingegerd af Regensteins hjælp, givet
en grund tæt ved slottet til et kloster for den ny franciskanerorden, der i
Danmark også kaldtes Gråbrødrene. Klostret er sandsynligvis grundlagt allerede
i år 1230, men er formodentligt standset i væksten pga. de følgende års urolige
tider. Der vides ikke meget om klostrets historie, dog har det på et tidspunkt
virket til at spille en væsentlig rolle i ordenens historie i Danmark. Klostret
kom under reformationen i 1500-tallet til Kronen, der gjorde det til ladegård
for Kalundborg Slot.
Kalundborg Slots Ladegård var ejet af Kronen og
under skiftende lensmænd indtil 1664. Den 14. august 1664 fik storkøbmand
Gabriel Marselis alt krongods i Kalundborg Amt, deriblandt Kalundborg Slots
Ladegård, tilskødet som afdrag på kronens store gæld til ham. Sønnen Frants
Marselis overtog gården og ejede den indtil 1702. I 1687 fik han gården gjort
til en fri sædegård (synonymt med hovedgård eller herregård og fri for bl.a.
alle jordskatter).
I 1742 blev gården erhvervet af general af
kavalleriet Christian Lerche (1712-1793), som i forvejen ejede Lerchenfeldt og
i de følgende år skabte et stort godskompleks i Nordvestsjælland, her i blandt
Kalundborg Slots Ladegård, Birkendegård og Østrupgård. I 1755 oprettedes
stamhuset Lerchenborg og Østrupgård ændrede navn til Lerchenborg.
Grev Lerche opførte på de fleste af gårdene nye hovedbygninger og også
Kalundborg Slots Ladegård nød godt af hans byggelyst. Han nedrev resterne af
klostret og opførte 1751-52 den nuværende, meget langstrakte enlængede
hovedbygning sammen med et trefløjet ladegård anlæg. Hovedbygningen er 87m
lang, er i 2 stokværk og er bygget i rokokostil, arkitekten var formentlig J.C.
Conradi. Da gården ved opførelsen var avlsgård under Lerchenborg gods, har
hovedbygningen aldrig været tænkt som herskabsresidens. Den sydlige del var
oprindelig indrettet til beboelse, mens den nordre indeholdt mejeri og andre
funktioner i forbindelse med landbrugsdriften. Over porten ud til gaden ses
Lerches våbenskjold.
Otto Friederich Christian Anton Lawaetz
(1829-1914) købte i 1887 Kalundborg Slots Ladegård. Han havde siden 1860 haft
gården i forpagtning og havde siden 1866 også været ejer af Refsnæsgård. Otto
Lawaetz var oplært i mejeribrug og havde været mejeriforpagter på flere store
gårde.
Han var forgangsmand indenfor det moderne landbrug og mejeridrift og engagerede
sig som ivrig debattør og skribent i det landbrugsfaglige område og hans
landbrug og mejeri blev læresteder for et stort antal mandlige og kvindelige
elever. Han var en streng læremester, der stillede store krav til arbejdsomhed,
og som indre missionsmand med et alvorligt religiøst sind, påvirkede han sine
elever til pligtfølelse og nøjsomhed. Otto Lawaetz havde endvidere indflydelse
både som praktisk foregangsmand og gennem sin offentlige virksomhed på bl.a.
oprettelse af landboforening, sygekasse, brugsforening, spare- og lånekasse.
Otto Lawaetz var gift 1. gang med Anne Charlotte Pauline Burchardi (1832-1871)
og 2. gang med Benthea Cathinka Volck (1839-1920). Med Charlotte fik han 10
børn og med Cathinka 6.
Sønnen Carl Anton Nicolai Lawaetz (1868-1944)
købte Kalundborg Slots Ladegård i 1912 efter at have været forpagter på denne
siden 1900.
Han ejede også Løvegård 1907-1921, Falkensteen 1911-1933, Refsnæsgård fra 1914
samt lillebæltsøen Fænø 1921-1935.
Han havde i sin tid som forpagter på Rudbjerggård ved Nakskov fået interesse
for sukkerroedyrkning og sukkerfabrikation og stiftede i 1911 sukkerfabrikken
Vestsjælland i Gørlev. Der var på Kaalund Kloster en meget stor besætning køer
og deraf mejeridrift. Carl Lawaetz beskrives som en temperamentsfuld mand, en
dygtig administrator af sine landejendomme og som en ihærdig forsvarer for det
store landbrugs interesser og dets nationaløkonomiske betydning.
Carl Lawaetz giftede sig med Kirstine Gyring
(1877-1954).
Han valgte at give gården navneforandring tilbage til Kaalund Kloster, da den
kalundborg-jyske dialekt gjorde udtalen af ”Ladegården” mindre pæn. I 1942
overdrog han gården til sine 8 børn, der solgte den i 1946.
Avlsbygningerne blev revet ned i 1949 og hovedbygningen fungerede frem til 1963
som et skolehjem. I 1963 købte Kalundborg Kommune hovedbygningen og gjorde den
til byens rådhus. Den sydlige ende af bygningen raseredes i 1975 af en brand,
men blev efterfølgende genopbygget. Kaalund Kloster fungerer i dag fortsat som
en del af Kalundborg Kommunes administrative bygninger.
........................................................................................................................