Også kaldet jordbærpære, kommer fra Colombia og Venezuela i Sydamerika. Meget udbredt i Thailand og Vietnam. Smagen varierer fra meget sød til let syrlig, ligesom en blanding af jordbær og pære.
Pitahaya, der også kaldes dragefrugt, ligner næsten en undervandsfrugt med sin farveglade, røde skal og grønne 'finner'. Der findes også frugter med gul skal og gråligt frugtkød.
Når man for første gang prøver at åbne en rød pitahaya, bliver man glædeligt overrasket over frugtkødets grafiske mønster. Det er hvidt eller rødt og fuldt af små, spiselige, sorte kerner. Frugtkødets konsistens minder lidt om kiwi. Det kan gives smag med lime eller citron, men også salte ting som fx rejer er meget fine til. Pitahaya hører til kaktusslægten og kommer oprindeligt fra Vietnam. Nu dyrkes den også i Australien.
Planten af pitahaya (dragon fruit) er en klatreplante, der i naturen kan blive næsten lige så høj, som det træ, den vokser opad. Planter kaldes epifytter, hvis de vokser på en enden plante, men ikke snylter på værtsplanten. Pitahaya kaldes for halvepifyt, fordi den får vand og næring fra jordbunden.