Aase Hansen, 11.3.1893-9.2.1981, forfatter. Født i Frederiksværk, død i Frederiksværk, begravet samme sted H. blev student 1913 fra Frederiksborg statsskole og cand. mag. i dansk, tysk og engelsk 1921. Efter et kortvarigt vikariat ved Ålborg katedralskole konstitueredes hun som adjunkt i Vejle, men opnåede ikke fast ansættelse. Skønt hun hurtigt blev klar over at hun, som hun siden har udtrykt det, "i alle tilfælde ikke var den fødte pædagog", tøvede hun nogle år inden hun besluttede sig til at realisere barndommens kunstnerdrømme.
Hun arbejdede et år ved Københavns folkeregister, forsøgte sig derefter påny som lærer og var i syv år knyttet til Ullerslev realskole på Fyn. Her skrev hun sine to første bøger, Ebba Berings Studentertid, 1929 hvis følsomme, stilfærdige beretning om en flok unge studiner er bygget på indtryk fra studieårene, og Et Par Huse om en Station, 1930 hvis medvidende gengivelse af ravnekrogens miljø og mennesker ligeledes er baseret på selvoplevelse. 1932 tog hun definitivt afsked med al skolevirksomhed og har siden levet i København som forfatter og oversætter. H.s grundtema er kvindeerfaringer, ofte i form af den intellektuelle kvindes rodløshed i konflikten mellem ønsket om intellektuel udfoldelse og udfoldelse i forholdet til manden.
Gennem sine mange bøger skildrer hun med oplevelsens og erkendelsens sikre præg en række kvindeskikkelser, ofte i lys af at kvindens lod er ensomhed, uopfyldte ønsker og livsbedrag. Med varm psykologisk klogskab, men også hvas, skarpsindig menneskeindsigt omfatter forfatterskabet kvinders livsoplevelse fra den tidligste barndom, gennem pubertetens usikkerhed, studieårenes søgen, over den modne kvindes kærlighedsliv og voksenerfaringer til alderdommens både afklarede og beske indsigt.
H.s dæmpede, lavmælte stil er præget af hendes akademiske baggrund og kendskab til litteraturen. Stine, 1933, skildrer i næsten Herman Bangske toner et uforløst kvindeliv, Vraggods, 1933, studenter- og digterliv. Et gennembrud blev den modne En Kvinde kommer hjem, 1937, og siden er fulgt Drømmen om i Gaar, 1939, De rede Baand, 1943, hørespillet Madammen i Sundgaarden, (udsendt 1933 og 1942) og Tordenluft, 1945 der har lysere toner end vanligt. De senere bøger præges mere af erindring end af oplevelse, Den lyse Maj, 1948, Skygger i et Spejl, 1951, erindringsessayene Fra den grønne Provins, 1952, og efter en række romaner, hvorimellem særlig Ursula og hendes Mor, 1956, blev yndet, fulgte erindringsbillederne Klip af et Billedark, 1973. Klog tilbageskuen præger forvitringens Aar, 1977 hvor to gamle veninder mødes og udveksler tanker og minder.