Alsace [al'zas]: landskab i Frankrig; 8310 km2, 1,5 mio indb. Vigtigste erhverv vin-, korn- og kvægavl; kali brydes. Stor tekstilindustri.
Alsace var en fransk region indtil 1. januar 2016, hvor den blev slået sammen med Lorraine og Champagne-Ardenne, for at danne den nye region Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine. Den ligger ved Frankrigs østlige grænse til Tyskland og Schweiz i Rhindalen mellem bjergkæderne Vogeserne og Schwarzwald.
Elsass; landskab i Ø-Frankrig ved grænsen mod Tyskland. Mildt klima og frugtbar jord, velegnet til landbrug. Vogesernes stejle østskråning er skovklædt og rig på vandkraft, som især udnyttes af tekstilindustrien. Ved Mulhouse findes kalilejer. Delt i departementerne Haut-Rhin og Bas-Rhin; hovedby Strasbourg. Alsace var romersk 58 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)-400 e.Kr., blev så erobret af alemanner og 496 af franker. Kom ved deling 870 til Karolingerrigets østlige del og blev 925 del af hertugdømmet Schwaben. 1648 delvis afstået til Frankrig, der 1681 desuden fik rigsstaden Strasbourg. Alsace blev fransksindet, men bevarede delvis tysk sprog; Indgik efter Fransk-tyske Krig 1870-71 i Alsace-Lorraine, med vekslende tilhørsforhold til Tyskland og Frankrig.
• HISTORIE. Alsace blev tysk 870 som del af det østfrankiske rige. Afstodes til Frankrig 1648. Kom efter Fransk-Tyske Krig 1870-71 på ny til Tyskland og blev del af rigslandet Elsass-Lothringen. Genforenet med Frankrig 1919; 1940-45 indlemmet i Tyskland.
Alsace var en administrativ region i Frankrig 1972-2016. Ved en sammenlægning af regioner 2016 indgik Alsace i regionen Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine.
Alsace, tysk Elsaß, tidl. administrativ region i NØ-Frankrig, 8280 km2, 1,8 mio. indb. (2011). Regionen omfattede departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin og afgrænsedes af Vogesernes vandskel mod vest og Rhinen mod øst. Fra 2016 indgik Alsace i storregionen Alsace-Champagne-Ardenne-Lorraine, senere Grand Est, hvis hovedstad er Strasbourg.
Den alsaciske kultur, opstået i mødet mellem den franske og den tyske, giver området en speciel identitet. Ca. 75% af befolkningen taler alsacisk, der er en tysk dialekt iblandet franske låneord. Kirken, både den katolske og protestantiske, spiller en væsentlig rolle. Alsace er et grænseområde, hvor politisk usikkerhed tidligere hæmmede den erhvervsmæssige udvikling, men afspændingen mellem Frankrig og Tyskland efter 2. Verdenskrig og etableringen af EF har vendt udviklingen. Som naboregion til den økonomisk stærke tyske delstat Baden-Württemberg er Alsace blevet en af Østfrankrigs økonomisk mest dynamiske regioner.
Vogesernes skovklædte bjergkæde er tyndt befolket og strækker sig parallelt med den brede Rhinslette, der derimod er et af de tættest befolkede områder i Frankrig. Strasbourg med Europa-Parlamentet, Mulhouse og Colmar er i kraft af deres størrelse, industri og servicefunktioner dominerende centre i Alsace. Tætliggende, store landsbyer har betydet, at mange mennesker er blevet boende på landet, selv om de har taget arbejde i byerne. Derved er affolkningen af landområderne mindsket og megen forstadsbebyggelse undgået. Langs foden af Vogeserne ligger en række små velbevarede middelalderbyer, som sammen med regionens fine mad- og vinkultur har bidraget til at gøre regionens turisme til et væsentligt erhverv.
Industri og service. Alsace hører til de tidligt industrialiserede områder i Europa; især minedrift og metal-, træ- og glasindustri var vigtige i 1700-tallet Ligeledes voksede der en betydelig tekstilindustri frem i Mulhouseområdet. Den alsaciske industri er væsentlig, men serviceerhverv, navnlig turisme, forskning og bankvæsen, har fået så stor betydning, at de tegner sig for over halvdelen af den samlede produktion og beskæftigelse. Siden 1970'erne har metal- og maskinindustrien med bl.a. Peugeot-fabrikkerne været den vigtigste branche; industrien er i øvrigt karakteristisk ved et stort antal små og mellemstore, men kun få store, moderne virksomheder, der fordeler sig på mange brancher.
Tyske og schweiziske firmaer har placeret fabrikker her, da arbejdskraften er veluddannet og stabil og lønniveauet lavere end i nabolandene. En betydelig del af arbejdsstyrken krydser daglig grænsen for at arbejde i Tyskland og især Schweiz. Atomkraftværket Fessenheim og ti vandkraftværker, opført i forbindelse med regulering af Rhinen og bygningen af Grand Canal d'Alsace, forsyner området med energi.
Alsace. Vindyrkning er en særlig kunst!
Landbrug. På Rhinsletten findes en mosaik af forskellige jordtyper, hvilket afspejler sig i den naturlige vegetation. En frugtbar løssjord spiller en stor rolle for landbruget. Langs foden af Vogeserne på de øst- og sydvendte skråninger ligger vinmarker, og vinproduktionen, der ofte foregår på små, moderne familiebrug, spiller en betydelig økonomisk rolle. En stor del af det øvrige landbrug har karakter af fritidsbrug. Der dyrkes bl.a. humle til ølbrygning; ca. halvdelen af den franske ølproduktion foregår i Alsace.
Historie
Alsace var ved vor tidsregnings begyndelse beboet af keltiske og i stigende grad også af germanske stammer. Navnet er muligvis sammensat af germansk ali- 'anden, fremmed' og sat- 'sæde, sted', sml. latin form i middelalderen Al(i)satìa, hty. Elsaß. Alsace blev under Julius Cæsar en del af Romerriget, først som en del af Gallia Belgica, senere som en del af Germania Superior med Argentorate (Strasbourg) som administrativt centrum. Under folkevandringerne blev Alsace befolket af alemannerne og kom omkring 500 under Frankerriget. Frankiske elementer koloniserede dele af Alsace, og det var muligvis dem, der kom til et "fremmed sted". Alsace, der havde været en del af hertugdømmet Alamannien, var 640-ca.740 et uafhængigt hertugdømme, det eneste tidsrum, hvor Alsace har udgjort et selvstændigt område. Under Karl den Store blev Alsace inddelt i flere grevskaber. Efter delingen af Karolingerriget i 843 i en østlig (tysk) og en vestlig (fransk) del fulgte Alsace den østlige, der udviklede sig til Det Tyske Rige.
Alsace prægedes i middelalderen af en stigende territorial opsplitning, der dog ikke hindrede en betydelig økonomisk blomstring. Dette gav sig bl.a. udslag i fremvæksten af en række byer, der af den tyske kejser fik privilegier som rigsstæder, dvs. at de stod umiddelbart under kejseren og ikke i lensforhold til nogen gejstlig eller verdslig fyrste. De østrigske habsburgere havde en del spredte besiddelser i Alsace, hvilket førte til spændinger med det nyburgundiske rige, hvis hertug, Karl den Dristige, søgte at sætte sig fast i Alsace, men blev slået definitivt og dræbt under slaget ved Nancy i 1477. Protestantismen, specielt den reformerte retning, vandt hurtigt fodfæste, især i byerne.
Dette gav anledning til talrige uroligheder, og Alsace blev under Trediveårskrigen (1618-48) en af de store krigsskuepladser. Ved Den Westfalske Fred i 1648 blev de østrigske besiddelser afstået til Frankrig, og Ludvig 14. indlemmede i århundredets sidste tredjedel en række byer og distrikter i Frankrig.
1700-tallet blev til trods for den indviklede statsretlige stilling en opblomstringstid for Alsace. Den Franske Revolution førte i 1790 til, at området blev en integreret del af Frankrig, delt i de to ovennævnte departementer. Gennem 1800-tallet fastholdt Alsace en fransk identitet til trods for, at hovedparten af befolkningen var tysktalende. Derfor blev afståelsen til Tyskland i 1871 og indlemmelsen i rigslandet Elsass-Lothringen aldrig accepteret. Efter at Alsace var vendt tilbage til Frankrig efter 1. Verdenskrig, udviklede der sig en betydelig selvstyrebevægelse, men erfaringerne fra 2. Verdenskrigs tyske besættelse bekræftede områdets franske identitet. I 1972 blev Alsace en administrativ region.
.............................................................................................................