her er flere betydninger …
: [a'vi] (fransk) besked, vink.
: a'vis (fransk): tryksag, der selvbestaltet eller pålagt, under offentlig forpligtelse, bringer nyheder og underholdningsstof. Formodentlig er Tsing Pao (Kejserens Efterretninger) verdens ældste avis; den udkom i Peking omkring år 1000 fødtKr. og blev trykt med trætavler, hvori teksten var udskåret. I Romerriget sørgede bl.a. Cæsar for en regelmæssig nyhedsformidling med aviser, håndskrevet af frigivne slaver. Også i andre dele af Europa var aviserne håndskrevne, selv mange år efter Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkunsten ca. 1440.
Avisernes forløber, flyvebladene, var allerede da i voldsom vækst; reformationen gjorde dem til et betydningsfuldt propagandamiddel, og krigene leverede nyhedsstoffet. Den første regelmæssigt udkommende avis menes at være Aller Fürnemmen und Gedenkwürdigen Historien, udgivet 1609 i Strasbourg. Som første danske avis regnes Anders Bordings Den Danske Mercurius 1666-77; ældst er dog en avis, udgivet af Gøde 1661. Indtil 1800 blev aviser trykt på håndpresse; men tyskeren fransk Koenigs opfindelse af hurtigpressen 1812 muliggjorde massefremstilling, og yderligere fremskridt blev gjort, da amerikaneren Robert Hoe 1846 opfandt rotationspressen. Redaktionens manuskripter formes i bly i sættemaskiner i sætteriet, og efterhånden sammensættes artikler, illustrationer og annoncer til avissider, der præges i papmatricer, hvoraf der i bly støbes halvcylindre, som tilpasses rotationsmaskinen. I rotationstryk føres endeløse papirbaner forbi trykvalserne, og aviserne kommer ud af maskinen færdigtrykte, falsede og optalt i bundter.
Efter 2. verdenskrig er sættehastigheden øget ved hjælp af teletype, og mindre bladvirksomheder har set en fordel ved i stedet for fladtryk at anvende offset-rotation.
1960 indledtes elektrografiens æra, hvor der ikke arbejdes med våd, men med tør trykfarve, som bindes til plader eller klicheer ad elektromagnetisk vej og ligeledes elektroautomatisk overføres til papir. Forsøgsvis arbejdes der med metoder som xerografi, elektrofax og ferromagnetografi. Avisens efterretninger stammer fra alle dele af det offentlige og private livs områder, og stoffets tilrettelæggelse er bestemt af politiske, forretningsmæssige eller ideologiske bevæggrunde. Redaktionen udformer det journalistiske indhold på grundlag af de foreliggende efterretninger eller journalistens behandling af aktuelt og underholdende stof, alt under chefredaktørens ledelse og retlige ansvar. Avisen udgør en meningsdannende faktor på baggrund af de økonomiske, organisationsmæssige, politiske eller statslige interesser, som forestår udgivelsen og lægge dens linje.
En nyheds vej gennem avisredaktionen. Kl. 19 indløber fra et pressebureau via telex nyheden om en brand hos en politiker; den læses af en medarbejder [1]. som informerer telegramredakløren [2] og natredaktøren [3]. De sender en reporter [4] til stedet, og billedredaktøren [5] sender en fotograf [6]. Kl. 19.15: Reporteren telefonerer at manden er død. To reportere og en fotograf sendes af sted for at assistere ved nyhedsdækningen. Natredaktøren og hans assistenter [7] afgør, at begivenheden er forsidestof. En journalist [8] får besked om at udforme afdødes nekrolog og gør dette ved hjælp af opslagsbøger, udklip fra bladets arkiv og ved at kontakte mandens forbindelser. Billeder af ham hentes i biltedarkivet. og en tegner [9] udfører en plan af huset. Kl. 20: En reporter vender tilbage og begynder at skrive sin artikel; under arbejdet indtelefonerer kollegerne flere oplysninger. En fotograf iler til mørkekammeret for at fremkalde sin film. Kl. 20.15: Sammen med en tilrettelægger [10] vælger redaktøren et billede og »lay-outer« en side, der viser størrelsen på illustrationer og overskrifter samt artiklernes omfang. Kl. 20.40: Reporterens manuskript granskes af redaktørerne. Kl. 20.50: Manuskript og lay-out går til redaktionssekretæren [11]. der instruerer en medarbejder [12]. Denne forkorter manuskriptet til det tildelte antal linjer, indføjer de sidste nyheder, kontrollerer oplysningerne og skriver en overskrift på det angivne antal bogstaver. Hans arbejde efterses af en anden redaktionssekretær, før det går til sætning.
Avis-rotationstrykning. Fra v.: første rullestel, hvorfra papirbanerne afvikles og føres over vendestænger til trykværk nr. 1; her trykkes samtidig på begge sider af papiret. Fra rullestel nr. 2 føres papiret via vendestænger til trykværk nr. 2. Fra andet trykværk går papirbanerne til falseværket, hvor de føres sammen, afskæres i længden og falses.
Offset-rotation hos Lolland-Falsters Folketidende. Bemærk styrepulten t. v. Herfra kan næsten al indstilling af maskinens mange trykværker foretages under produktionen.
I lay-outafdelingen foretager grafikere beregninger over tekstens og billedernes omfang og tegner på grundlag heraf en skitse, som sætteriet benytter ved opsætningen.
.............................................................................................................