Hvide ribs er en albino-form af de røde. De har en næsten gennemsigtig, gylden tone og er smukkest blandet med de andre sorter.
Hvide ribs er velegnede til fremstilling af mousserende vine, enten alene eller sammen med andre bær. Der findes også rosa og grønne ribs.
Hvide ribs er sødere end røde ribs. Bærret indeholder caroteen og C- vitamin. Sæsonen er fra midten af juli og til slutningen af august. De hvide ribs er velegnede til frysning. Det er muligt at få hvideribsbuske i handelen. I gamle dage blandede man hvide og røde ribs sammen og lavede dannebrogssyltetøj.