analyse (Af græsk analysis 'opløsning', af ana- og lyein, 'løse'): [ana'lyse]: opløsning af en helhed i dens enkelte bestanddele, modsat syntese; matematisk analyse udnytter især konvergens- og grænseværdi-betragtninger på bl.a. funktioner.
analyse, opdeling af noget i dets bestanddele; ofte ensbetydende med 'tilbundsgående undersøgelse', modsat syntese.
Inden for alle vidensområder arbejder man analytisk. Som eksempler kan nævnes logisk analyse, hvis sigte er at afklare begrebers og udsagns mening (se begrebsanalyse), og kemisk analyse, hvis sigte er at identificere et stof eller dets bestanddele (kvalitativ analyse) eller mængden af det eller dets bestanddele (kvantitativ analyse).
Ved analyse anvender samtlige videnskaber analytiske modeller; fx gør kunstvidenskabelig billedanalyse brug af matematiske teorier om perspektiv, og kemien anvender atommodellen som analytisk model ved kemiske analyser.
Analytisk geometri benytter algebraens metoder på geometriske problemer.
tankemæssig eller virkelig opdeling af en genstand i dens bestanddele. Kemisk analyse består i, at et stof spaltes i sine bestanddele, således at man finder, hvilke grundstoffer og forbindelser der forekommer i det (kvalitativ analyse), og bruges til at fastslå sammensætningen af bl.a. jordarter, malme, lægemidler, farvestoffer, gødninger, fedtstoffer, olier, midler mod skadedyr, dyre- og plantestoffer m.m.
Som matematisk analyse betragtes enhver regneart, der anvender kontinuitets- og grænseovergangsbetragtninger, fx infinitesimalregningen.
I praktisk analyse løses problemerne ved tegning og regning; i grammatisk analyse opløses sætningen i sine enkelte bestanddele.
Se også matematisk analyse, der sammen med algebra og geometri udgør de klassiske matematiske discipliner.
.............................................................................................................