ANC

ANC: forskellige afrikanske befrielsesbevægelser i de engelsksprogede lande i det sydlige Afrika. Vigtigst er de stadig eksisterende African National Council (Zimbabwe) og African National Congress (Sydafrika).

Det hvide mindretalsstyre i Sydafrika blev formelt afskaffet, og et overgangsråd fik til opgave at sikre en demokratisk valgproces frem til et præsident- og parlamentsvalg.

ANC, African National Congress, største og ældste politiske organisation i Sydafrika, grundlagt i 1912 som South African Native National Congress, i 1923 ændret til African National Congress — i daglig tale ANC. ANC var den ledende nationalistiske modstandsbevægelse mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika, og efter at have vundet valget i april 1994 blev ANC's leder, Nelson Mandela, Sydafrikas første demokratisk valgte præsident.

Nelson Mandela. Portræt fra 2000.

ANC's mål var fra begyndelsen at nå frem til et samfund uden raceskel og fra 1948 konkret at afskaffe apartheidpolitikken i Sydafrika. Organisationen var et samlingspunkt for alle sydafrikanere, der var imod apartheid. For at realisere sine mål gennemførte ANC fredelige protester, strejker og demonstrationer, og i 1955 blev organisationens visioner fremlagt i det såkaldte Freedom Charter.

Efter Sharpevillemassakren i 1960 indledte ANC væbnet kamp mod det hvide styre, som svarede igen ved at bandlyse ANC og fængsle dets ledere, heriblandt Nelson Mandela. Organisationen fortsatte dog sine aktiviteter under jorden og uden for Sydafrika, og sabotagehandlinger blev rettet mod især politi, militær og infrastruktur. ANC's guerillaaktiviteter kulminerede i 1980'erne, hvilket førte til sydafrikanske militærangreb på formodede ANC-baser i nabolandene. Modstanden mod apartheidstyret fik international opbakning, og efter flere års debat indvilligede styret under ledelse af fødtW. de Klerk i 1990 i at tillade ANC på ny, hvorefter organisationen med den frigivne Nelson Mandela i spidsen indgik i direkte forhandlinger med den hvide regering om overgangen til et nyt ikke-raceopdelt demokratisk styre.

Forhandlingerne førte til, at det hvide mindretalsstyre formelt blev afskaffet 7.12.1993, idet et overgangsråd — Transitional Executive Council (TEC) — fik til opgave at sikre en demokratisk og fri valgproces frem til et præsident- og parlamentsvalg 26.-29.4.1994.

Under valgkampen fremstod Mandela som den samlende kraft og udtrykte trods stor tilslutning til ANC ønsket om en bred regering repræsenterende så mange af Sydafrikas politisk-etniske grupper som muligt. ANC's centrale valgtema var national forsoning og økonomisk rekonstruktion, hvilket under valgkampen fik udbredt støtte blandt Sydafrikas mange etniske grupper, herunder xhosa, zulu, tswana, tsonga, sotho, ndebele og de såkaldt farvede. Valget resulterede i en stor sejr til ANC, der fik 62,65% af stemmerne. Næststørste parti blev det tidligere regeringsparti, National Party, der opnåede 20,4% af stemmerne.

Overgangen til demokratisk styre havde dermed fundet sted, og 9.5.1994 blev Mandela indsat som ny præsident. Efter valgsejren gentog han ønsket om forsoning og om en bredt sammensat koalitionsregering. Et forfatningsudkast, udarbejdet i fællesskab af National Party og ANC, mødte dog modstand fra føderalt indstillede nationalister, herunder Gathsa Buthelezis Inkatha Freedom Party og general Constand Viljoens Vryheidsfront (Frihedsfront), ligesom ekstreme, militante afrikaanergrupper truede med voldelig modstand.

Den største udfordring for ANC og det nye demokratiske styre, som har haft regeringsmagten lige siden, har dog været at løfte den økonomiske og sociale arv efter apartheid. Mandela trådte tilbage som leder af ANC i 1997 og som Sydafrikas præsident i 1999; på begge poster blev han afløst af Thabo Mbeki.

I 2007 tabte Mbeki kampvalget om posten som ANC's præsident til Jacob Zuma, som dermed trods bl.a. korruptionsanklager 2009 overtog regeringsmagten i landet.

.............................................................................................................