Andhra Pradesh. Størstedelen ligger på den sydindiske Deccanhøjslette, mens den østlige del består af de lave bjerge Eastern Ghats og den 1200 km lange, flade kystslette.
85% af befolkningen er hinduer og taler telugu, der er et af de dravidiske sprog i Sydindien. Frem til Indiens uafhængighed i 1947 var store dele af staten et muslimsk fyrstendømme, og ca. 7% af befolkningen er muslimer; de bor fortrinsvis i hovedstaden Hyderabad, og deres sprog er urdu.
Klima
Delstaten har tropisk monsunklima, og regntiden strækker sig fra juni til oktober; den sydlige del får regn fra vintermonsunen, oktober-december. De vestlige områder ligger i læ af kystbjergene og får mindre regn.
Landbrug
Tre fjerdedele af befolkningen lever af landbrug, og ris er den vigtigste afgrøde. Floderne Krishna og Godavari løber gennem staten og via vidtstrakte deltaer ud i Den Bengalske Havbugt. På kystsletten findes betydelige landbrugsarealer med kunstvanding. På de frugtbare flodaflejringer er der her mulighed for flere afgrøder om året; ud over ris dyrkes salgsafgrøder som sukker. Området rammes med mellemrum af cykloner med oversvømmelser til følge.
Længere oppe ad Krishna, på Deccanhøjsletten, kunstvandes store arealer fra Nagarjuna Sagar dæmningen, som opstemmer floden. I øvrigt dyrkes størstedelen af jorden på Deccan uden kunstvanding, og monsunen er afgørende for høsten af hirse, durra og bælgfrugter; også oliefrø er en vigtig afgrøde. Høje palmyrapalmer ses overalt i det flade landskab. Saft fra palmerne gæres til vin, bladene bruges til tagdækning, og stammerne anvendes som tømmer.
Bjergene Eastern Ghats (op til 1500 m) er tyndt befolkede, fortrinsvis af stammefolk; her er der en del skovdrift.
Minedrift og industri
Området har store forekomster af kul og jernmalm, der dels anvendes i Indien, dels eksporteres. Efter Indiens uafhængighed har industrialiseringen taget fart, og byernes befolkning er vokset tilsvarende. Hyderabad er fra 1951 til 2001 vokset fra 1,1 til 5,54 mio. indb. og er Indiens femtestørste by. Højteknologiske industrier har været i kraftig vækst i Hyderabad, og i kystbyerne findes skibsværftindustri, anden tung metalindustri, olieraffinaderi og kemisk industri. Hovedstaden rummer delstatsregeringen, den lovgivende forsamlings to kamre og delstatens højesteret. Hertil kommer Osmania Universitetet og andre højere læreanstalter. Vishakhapatnam (1,3 mio. indb. (2001)) har en vigtig eksporthavn og er base for Indiens østlige flåde.
Andhra Pradesh har adskillige arkitekturminder, bl.a. med buddhistisk og islamisk kunst. Mest berømt er Charminar, de fire minareter i Hyderabad. Nær Nagarjuna Sagar ligger Srisailam Wildlife Sanctuary, som bl.a. har en stor bestand af tigre.
Historie
Fra begyndelsen af 1900-tallet opstod en politisk bevægelse med det program at oprette en særlig telugu-talende Andhrastat. Efter Indiens uafhængighed i 1947 lykkedes det i 1953 — trods modstand fra centralregeringen og efter en del uro og aktioner — at oprette den nye delstat af dele af Madrasprovinsen. I 1956 blev også regionen Telengana i den tidligere fyrstestat Hyderabad sluttet til. Den politiske udvikling har siden i flere perioder været præget af modsætninger til New Delhi.