Hvilling - saltvandsfisk

Hvilling er en udmærket spisefisk, men anvendes ikke meget herhjemme. Den ligner torsken, men er lidt mindre. Kødet er magert. Fisken er især god, når den er nyfanget. Den koges eller steges, hel eller i fileter.
Små hvillinger er en plage for lystfiskere, da fiskene har en uforklarlig evne til at nippe til maddingen, indtil agnen er ædt, uden at komme i karambolage med krogen.
Hvillingen mangler skægtråden. Den kendes på de spidse tænder og overbiddet samt den sorte plet ved grunden af brystfinnen. Som mange andre torskefisk har den tre rygfinner og to gatfinner. Farveskalaen går fra lys ved bugen til mørk ved ryggen. Farveintensiteten svækkes hurtigt efter fangst. Kødet er hvidt og velsmagende. Anvendes i England til favoritspisen: Fish & Chips.
Den lever ofte tæt ved kysten og kan findes på alle dybder ned til 200 m.
Hvillingen lever af småfisk og mindre skaldyr. Af og til æder den også sin egen art.
Den gyder i danske farvande i marts og april på en dybde fra 30 til 100 meter.
August og september er de bedste fangstmåneder, men hvilling må fanges hele året.