abbed, i den romersk-katolske kirke forstanderen for
et munkekloster; abbedisse, forstanderinden for et nonnekloster.
Abbeder, hhv. abbedisser, vælges til livsvarigt embede, i nogle ordener dog på
åremål.
Ordet abbed kommer af oldengelsk abbod fra latin abbas fra
syrisk abba 'munk, fader'.
Ifølge Benedikt fra Nursias munkeregel (se
Benediktinerreglen) er en abbed munkenes åndelige fader og klostrets ældste.
Han er magister, dvs. læremester for munkene. Som Kristi stedfortræder og
forvalter af Guds hus kaldes han dominus et abbas 'herre og abbed'. Ligesom
Kristus er han den gode hyrde for sin hjord. Abbeden er desuden klostrets
leder; små klostre ledes dog ofte af en prior. I munkeløftet lover munkene
abbeden pietas, reverentia, oboedientia og caritas, dvs. loyalitet, ærbødighed,
lydighed og kærlighed.
Til en abbeds særlige værdighedstegn hører ring, pectorale,
dvs. "brystkors", mitra, dvs. "abbedhue", og stav. For
lederen af en kongregation anvendes de konstitutionelle betegnelser archiabbas
'ærkeabbed', abbas praeses 'præsiderende abbed' eller abbas generalis
'generalabbed'. Den øverste leder af en munkeorden kaldes abbas primas
'abbedprimas'.
(aramaisk): forstander for et munkekloster, den øverste i et
abbedi, et kloster af benediktinerordenen eller lignende orden. I spidsen for
flere samhørende abbedier står en ærkeabbed eller generalabbed.
katolsk gejstlig; Billedet viser Matthæus Yrsselius (1541-1629),
abbed ved Sint-Michiels kloster i Antwerpen
abbedisse: forstanderinde for et nonnekloster.
.............................................................................................................