Egentlig hører agurken hjemme på siderne med squash og græskar, hvis man skal gå efter plantefamilierne, men den passer nu bedre sammen med tomat og peberfrugt. Fælles for familien er, at de alle har store, gule blomster og slyngende ranker, og at de er varmekrævende og ikke tåler frost.
De korte, buttede agurker, der mest dyrkes til eddikesyltning, er frilandsagurker. De har ofte en lidt knudret skal. Slangeagurken, der også kaldes salatagurk, er som regel glat, men der findes nogle ældre sorter, der kan være lidt tornede.
Agurk er velegnet til grønsagsdrikke, idet den indeholder meget vand og derfor er nem at blende.