Hestebønnen vokser i bælge med fire til seks bønner i hver. Snittebønnen har flade, store bælge og en kraftig bønnesmag. Den har kraftigt frugtkød og skæres derfor ofte i mindre stykker inden kogningen - deraf navnet.
Almindelig grøn bønne, der også kaldes brydbønne eller ved sit franske navn haricot vert, dyrkes på grund af sin fine, milde smag, og den har som regel ingen ribber. Til denne type af bønner regner man også voksbønner og purpurbønner med gule, henholdsvis purpurfarvede bælge. Brune bønner tilhører en anden type, hvor frøene, dvs. bønnerne, trykkes ud af de tørre bælge.
Bønneplanter findes både lave som fx buskbønner, der bliver 25-40 cm høje, og høje, også kaldet storbønner, der kan blive op til to meter høje, og som derfor kræver en form for plantestativer at klatre på. Rosenbønnen er en smuk slyngplante, der ofte placeres i blomsterbedene. Man kan sige, at den er en kombination af en spiselig bønne og en prydplante.
Man skelner mellem brydbønner, der har smalle, tynde eller trinde bælge, perle bønner med korte, næsten helt trinde bælge, voksbønner med gule bælge og pralbønner med brede, ru bælge.
Brydbønner er de bedste. Voksbønner adskiller sig fra de andre bønner ved den gule farve og et ringere indhold af træstof. Bønner skal være faste, skøre, pletfri og ikke for grove. De fleste bønner i dag er ribbede, de skal blot nippes for stilke og spids.
Højsæson: Juli-september. Anvendelse: Kogte.
2
Bønner er bælgfrugter tilhørende den ærteblomstrende familie. Planterne regnes for etårige herhjemme og det er den umodne bælg med frugter eller de tørrede frø (bælgfrugter) der anvendes i maden. Der findes mange bønnearter. De mest dyrkede i danske urtehaver er bl.a. krybbønne, klatrebønne, pralbønne, hestebønne m.fl. Bønner i umoden stand regnes for en grønsag. De tørrede frø er meget proteinholdige og sværere at fordøje. De skal koges før de spises.