Bønne

den almindelige havebønne, Phaseolus vulgaris, tilhører ærteblomstfamilien. Den er fundet i grave fra år 5000 fødtKr. og blev indført til Europa fra Sydamerika af Columbus. Den kendes idag i 4-500 navngivne kommercielle varianter.
Havebønne kan være enten lav, buskbønne (krybbønne), eller klatrende stangbønne. Man skelner tillige mellem gul voksbønne og grøn bønne, der kan være flad, bred snittebønne, brydbønne, spinkel, sprød perlebønne eller haricot vert. Havebønne spises friske efter kogning, eller som tørrede bønner efter udblødning og kogning. Tørrede havebønner kan være hvide, lyse- eller mørebrune, sorte og brogede.
Andre bønnesorter som spises tørrede er: store hvide pralbønner, Phaseolus coccineus; store lysegrønne og mindre lysegrønne sortbrune limah, Phaseolus lunatus, også kaldet månebønne og for de hvides vedkommende smørbønne (butterbean); den lille røde adzukibønne, Vigna angularis, som især er populær i Japan; lille grøn mungbønne, Phaseolus radiatus, der især egner sig til spiring; sort urdbønne, brunplettede ærtebønne, Cajanus cajan, bruges i Indien til bl.a. karryretter; hvid vignabønne med en sort plet, Vigna unguiculata, også kaldet sortøjebønne. Friske, kogte bønner spises som tilbehør til kødretter, i supper og salater eller som bønneretter. Tørrede bønner er i modsætning til friske bønner meget proteinholdige og er en vigtig bestanddel af kosten i mange lande. De spises bl.a. i chili con carne, bagte bønner, cassoulet og bønnesupper og -stuvnlnger. Visse bønnearter indeholder stoffer, bl.a. lektiner, som kan give anledning til forgiftninger. De ødelægges ved kogning af friske bønner i 5-10 min. og udblødte, tørrede bønner i 30-60 min. Bønner koges bedst i blødt vand. Hvis vandet er hårdt kan man tilsætte lidt natriumbicarbonat (natron). Udblødningsvandet bør hældes ud. Se også soyabønne, favabønne, kikært (gar- banzob), linser.