Fra kid til mælk - Gedemælk er sund mælk, men den sælges ikke som drikkemælk i Danmark, kun til ost. Hvis den skulle sælges som frisk mælk, skal den ud hver anden dag, og så skal produktionen være meget større.
En ged kan andet end bræge. Den giver mælk, den giver ost, den giver kød. Vi har fulgt en dansk ged fra opdræt, over mejeriet til den varme tallerken.
Kiddene har allerede ansats til horn efter nogle få uger. Hunnerne får korte horn. Hannernes bliver til gengæld kæmpestore gevirer.
Rejsen til gedens indre begyndte i jylland, hos, Palle Christensen i Kasted ved Arhus. Han opdrætter malkegeder til Kirk Søvind Mejeris produktion af gedefeta, og sender nogle få bukke til Andelssamfundet Hjortshøj.
Men lad os allerførst fastslå, at en ged ikke bare er en ged. Gedens far er en gedebuk, moderen er en ged, og børnene er søde, små gedekid. Et gimmerkid er til gengæld en teenager, altså et balstyrisk, kønsmodent kid, der endnu ikke er blevet drægtig, men som gerne vil.
Hos Palle Christensen er der altid et sandt gedemarked. Den normale
besætning består af 220 geder, der får hver et kid, dog når de største at få to. Gedefødsler er ikke i rotation som fx. hos køerne, hvor der fødes kalve året rundt. Gedefødslerne er stort set koncentreret omkring januar måned, hvorefter gederne er klar til malkning igen. Gederne giver mælk i 10 måneder og går derefter golde i to måneder (ca. november-december), men drægtighedsperioden er på fem måneder.
Kiddene tages fra moderen, når de er 7-8 uger gamle. "Ellers bliver de bare ved," fortæller Palle Christensen. "Når de er omkring 1 år, får de deres første kid, og så begynder vi at reducere på udgifterne, for herefter kommer der mælk til vidersalg!"
En malkeged holder 8, max. 10 år, så er det slut.
Den gode gedemælk
Den robuste danske landraceged giver 500-1000 liter mælk om året. Vi blev nærmest tvunget til at smage Palle Christensens iskolde gedemælk fra samme morgen, og undskyldningen om mælkeafholdenhed hjalp ikke. Duften er meget neutral, men smagen var faktisk dejlig og uden antydning af ged. Det var tydeligvis fyldig fuld mælk, men uden sødmælkens "fedtede" smag, fordi fedtmolekylerne er mindre. Fedtet flyder ikke ovenpå, så man kan ikke lave gedeflødeskum. Man kan principielt sige, at gedemælk er naturligt homogeniseret, og det er nemmere fordøjeligt end almindelig mælk.
Mælken sendes til mejeriet to gange om ugen, og fra Palle kommer der 4500 liter pr. dag! Der er meget skrappe opbevaringskrav til gedemælk. Temperaturen skal være under 2% i modsætning til komælk, hvor temperaturen ligger omkring 4-5%, fordi de får hentet hver anden dag. Kan kvaliteten ikke holdes, skal mælken hentes oftere.
Palle er med i en gruppe på 4-5 gedeopdrættere, der leverer al deres mælk til det økologiske Kirk Søvind Mejeri. De får 4,25 kroner pr. l. leveret mælk. I 2001 er det Palle, der står for mælkeleverancen, så han har taget stort kørekort og fået mælkebil.
Gedemælk sælges ikke som drikkemælk, men kun til ost i Danmark.
I Danmark går man ikke så meget op i race, når man taler om malkegeder. Der er stort set kun Dansk landrace, men den findes i syv farvevarianter.
Hvis det skulle sælges som frisk mælk, skal det ud hver anden dag, og så skal produktionen være meget større.
Palles egen familie drikker naturligvis kun gedemælk hjemme, men i skolen får børnene Arlas mælk.
Det frie gedeliv
Geder lever udendørs på græs fra slutningen af april og til efteråret. Men de hader regn, slud og fugt, for de har ikke ligesom får lanolin og en særlig underuld. To gange om dagen sadler Palle mountainbiken og cykler ned i mosen efter sine geder, så skal de hjem og malkes.
Der maskinmalkes i to rækker med 16 geder i hver. Malkningen varer 8-9 minutter. Gederne løber selv op på plads i malkestalden, fordi de samtidig får deres kosttilskud (kraftfoder eller valset korn) serveret.
I sagens natur er gedebukke ikke særlig interessante, når det gælder malkegeder. Tidligere beholdt og opfodrede man dog nogle af bukkekiddene, men det er der ingen penge i. Bukke tilintetgøres derfor efter fødslen.
Tager man et 8 uger gammelt kid, har det brugt for 200 kroner mælk. Det skal køres til slagteren, som skal have 150 kroner, så med dækning af småudgifter er udgiften uden nogen form for fortjeneste nået op på 400 kroner pr. bukkekid.
Et kid af dansk landrace vejer 6-7 kg i slagtet vægt, men halvdelen er ben, så det giver en høj kilopris.
Palle spiser selv gedekid, men kan godt lide en gammel malkeged på 3-4-5 år. Den vejer slagtet 15 kg. Han synes, gedekød er meget neutralt og mildt i smagen, lidt i retning af kalvekød. Det kan slet ikke sammenlignes med får fx. i en sammenkogt ret med småkød ville man slet ikke tænke på, at det var ged. Fiberstrukturen er meget fin, og kødet bliver nemt lidt tørt i ovnen, så det er godt at marinere kødet. En lille landbrugsdelegation fra Chile besøgte engang Palle, og da de hørte, han blot kasserede bukkekiddene, blev de helt rystede, for i Chile er det mad. "Men også der slagtes de uforskammet tidligt, måske allerede mellem 4 og 12 uger (!), for mælken skal bruges til videreforarbejdning, så den kan ikke gå til opfedning af kid, der ikke skal bruges til noget.
Som et forsøg sælger Palle nu nogle af bukkekiddene til det nærliggende Andelssamfundet Hjortshøj, hvor de krydses med Boergederne, som vi senere skal møde.
Økologisk, selvfølgelig
"Økologisk, det skal det være," siger Palle. Han driver 100 tdr. land økologisk landbrug ved siden af med fremavl af korn, frø og foder til geder. "Der har været mangel på fremavl til korn, så det giver kanonhøje priser lige nu!"
Gården er en sognegård fra omkring 1800-tallet. Familien bor til leje i huset, ligesom de også lejer al jorden af Århus Kommune. De har boet her i 8 år.
Århus Kommune har vedtaget at drive al deres jord uden brug af sprøjtegift. "Altså en ikke nødvendigvis økologisk drift, men en midt-imellem løsning, hvilket viser politikernes manglende forståelse for og indsigt i landbrug," klager Palle. "De bønder, der dyrker uden sprøjtegift, kan ikke få extra betaling for produkterne, fordi de ikke er økologiske. Kun økomærket giver en merpris.
Det traditionelle landbrug har nogle omkostninger, der ikke er lagt på prisen, sprøjtegiftsrester i grundvandet, store kvælstof- og fosformængder, der kommer med regnvandet. Det slår bare ned, og skatteborgerne kommer til at æde den regning på et tidspunkt. For landbruget vil, på trods af at det er selvforskyldt, have kompensation, det kan man se med BSE-krisen. Tænk, de fodrer deres dyr med gamle, selvdøde kreaturer, som der er lavet kød- og benmel af, og som de derefter kommer i deres foderblandinger. Det er udelukkende, fordi forbrugerne ikke vil give en pind for deres fødevarer. Hvis bare forbrugerne ville holde op med at købe de dårlige fødevarer!"
Nationaliser jorden!
"Vi vil gerne drive økologisk og vil gerne finde den facon, som det er mest bæredygtigt på. Det er målet.
Det burde også gælde for alle andre. Den samvittighedsfulde landmand findes ikke. Der skal stå ØKO på kødet, for at man kan være sikker på, det er lavet ordentligt. Førhen brugtes 30% af budgettet til fødevarer, i dag er vi i Danmark vist nede på 12%. Forbrugerne skal kræve, at varerne er lavet ordentligt. Der ville være langt mere fornuft i at nationalisere jorden, så den blev krævet dyrket ordentligt!"
"Hvis vi 4-5 familier skal kunne afsætte vores mælk, kræver det, at mejeriet laver nogle gode produkter. Vi har leveret til Kirk Søvind i 1 år, hvor Mogens Kirk har lavet forsøg med en brie, en friskost og en feta på gedeost, det smager hammergodt og er så flot lavet!
Nordmændene har altid haft tradition for gedeosteproduktion. Der er ca. 1000 opdrættere. I Norge er der så mange gode tilskud. De siger, at der skal være 80 geder til et "årsværk", så får man en medhjælp. I Danmark må man gå mutters alene med sine over 200 geder. Der er ikke en krone til geder. landmændene klager stadig og med god grund. Skal man leve af planteavl alene, kræver det ca. 500 tdr. land i dag."
Fra ged til tallerken
Boergederne er meget roligere end malkegederne, men de er stadig legesyge og morsomme.
Malkegeder var fattigmandsdyr, så dem har man tidligere haft mange af på landet. Siden 50'erne har de dog været på stærk retræte i Danmark, for der er jo ikke EU-tilskud til geder, som fåreavlerne fx. får.
"Malkegeder er en nicheproduktion til gedeost, men andre har fået lyst til kødgeder, og nogle af dem er efterkommere af geder fra skibe, der forsynede sømændene med mælk om bord. Der er bl.a. efterkommere af nubiske geder, men de er lidt spinkle med beskeden kødmængde."
I Sydafrika har man fremavlet den såkaldte Boerged. Den kom via New Zealand til Danmark i 1993. Bestanden i Danmark er på ca. 2000 eksemplarer. I dag opdrættes rene Boergeder, men også Boergeder krydset med nubiske geder, så de får mere kødfylde. "Dyret er så stort, at det kan betale sig at slagte dem," forklarer Søren.
Andelssamfundet gør meget ud af avl af Boergeden, som de har stamtavler på tre generationer tilbage. Det kødfulde dyr vejer som fuldvoksen (ca. 1 1/2 år gammelt) før slagtning som regel omkring 70 kg i modsætning til Dansk malkeraces ca. 50 kg. En Boerbuk kan dog komme op omkring 110 kg.
Krydser man dansk malkerace med Boergederne, får man mellemstore geder, der måske på længere sigt kan fremavles til kødgeder, så man slipper for at slå bukkekiddene ihjel.
Men gedekød bliver ikke billigt. Det er på niveau med hjortekød i pris.
Gedekød vinder frem
Andelssamfundets Boere kunne principielt blive drægtige tre gange på to år, hvis de blev fodret op. "Men jeg vil ikke presse mine geder så meget." Bortset fra første år får de normalt to, måske tre kid ad gangen.
Når der skal bedækkes geder, lejer Søren Egge en buk. Det koster typisk en 100 kroneseddel pr. ged, der skal bedækkes. Gederne kommer i brunst ca. hver 21 . dag, så har man bukken gående en månedstid, er der to brunstperioder at spille på. Gederne påvirker hinanden, så de ofte kommer i brunst samtidig. Boergeder er meget godmodige. Foderet i Andelssamfundet er egen produktion og udelukkende økologisk!
Andelssamfundet Hjortshøj forsøger at være selvforsynende med fødevarer. De ca. 110 personer bor i individuelle huse, men dyrker jord og opdrætter dyr som et fællesprojekt. Gedeavlen har stået på ca. 1 år. Søren Egge selv er vegetar på 19. år, så han spiser ikke gedekød. "Men du kan læse i Claus Meyers kogebog om tilberedning af gedekød, at der er mest smag i gederne, når de er omkring 1 år gamle." _
I den øvrige verden spises der meget gedekød, hvilket man også oplever hos gedeopdrætterne, fordi mange indvandrere gerne vil købe kødet. De tamilske indvandrere i Danmark er specielt interesseret i gedebukkekød!
Her fås gedekødet
Gedekød købes lettest i gårdbutikker. En anden mulighed er at kontakte den nordjyske Rævhede, der også er hjemsted for Dansk Delikatesse Marketing. Herfra kan man fra Capra Danica formidle salg af Boer gedekød og charcuterievarer lavet på Boerkød (spegepølse, røget gedekølle, rullepølse, pote etc.) overalt i Danmark.
Tlf: 98 24 37 00 . Fax: 98 24 37 Ol.
Gedenyt:
For yderligere oplysninger kan mon kontakte landskontoret for Kvæg Sektion for Små Drøvtyggere
Udkærsvej 15, Skejby 8200 Arhus N
Tlf: 87 40 50 00 . Fax: 87 40 50 10 www.geden.dk
www.koedged.dk www.mohairforeningen.dk
Angora og mohair
Den særlige Angoraged stammer oprindeligt fra Tibet, men fik sit navn fra provinsen Angora i Tyrkiet. I 1987 kom angorageden til Danmark. For at undgå forveksling med angorakaniner (!) blev navnet ændret til mohairged. Formålet med at holde mohairgeder er produktion af fint, glansfuldt, lokket mohairuld med elastiske og meget slidstærke fibre.