Græskar, Hokkaido, Pattison-Squash og Spaghetti-Squash.

Lige fra tidernes morgen har india­nerne i tropisk Amerika dyrket græs­kar, som en billig, hurtigvoksende og alsidig grønsag. Og det er forbløffende, hvad det i tidens løb har udviklet sig til af faconer og sorter.
 
Pattison-squash'en med sit Ufo-lignende udseende kan, som de fleste andre græskar, spises og tilbe­des som squash. For eksempel i gratin, pie, suppe eller fyldt med kød eller grønsager.
 
Det næste medlem af fami­lien er Hokkaido'en. Den er op­kaldt efter den nordligste af Japans to øer, hvorfra man importerer frøet. Pyntelig er den. Men det er nok først nu, at man for alvor har fundet ud af, at den også pynter på et middagsbord.
 
Spaghetti Squash'en skiller sig ud fra de andre græskar ikke bare i udseende, men også i indhold. Man koger den i 30 min., hvorefter den skæres op. Og nu er der sket ting og sager. Indholdet ligner noget nær spaghetti. Og det skal da også spises som sådan - med en krydret kødsauce.
Familiens storebror, Græs­karret, som på engelsk hedder pomkins, kan anvendes lidt ad gangen i alle de forskellige retter, vi hidtil har nævnt, syltet som Asier, sammen med kartofler under lammekøllen, eller i en ratatouille.