Florida blev tidligt centrum for dyrkning og forædling af grapefrugten. Den er antagelig en krydsning mellem appelsin og pomelo. Navnet kommer af, at de vokser i klaser lige som vindruer (grapes).
De fleste sorter har gul, ret tyk skal og et lysegult, syrligt-sødt frugtkød. Der findes også blodgrapefrugter, der som regel er sødere i smagen. Grapefrugten er god som morgenmad med eller uden sukker, som forret sammen med rejer og avocado og naturligvis i frugtsalater og andre desserter.