latinkyndige læsere vil allerede ved at læse artsnavnet "lupus" have associationer til en ulv. Og sandt er det, at havkatten bærer mangfoldige andre navne. Søulv hentyder til det helt usædvanlige tandsæt fisken er udstyret med, og som bevirker, at den er svær at sælge trods sin store velsmag. Branchen har derfor udstyret den med salgbare reklamenavne som koteletfisk, Karbonadenfisch (tysk) og Rock Salmon (engelsk). Fisken flåes, og det uhyggelige hoved skæres af, og så går salget pludselig meget bedre. Som "en mis", må branchen mene.
Havkatten ligner flygtigt en forvokset ålekvabbe, men her hører al lighed også op. Hos havkatten er tandsættet så voldsomt udviklet, at fisken kan ernære sig af fødeemner, som ingen anden fisk kan klare: Molboøsters, søpindsvin, konksnegle og eremitkrebs står på spisesedlen, og de bliver grebet med de spidse fortænder, ført tilbage i munden og knust med de knudeformede knusetænder, inden bløddelene bliver fortæret.
Såvel erhvervsfiskere som lystfiskere kan berette om træskafter, der er blevet bidt midt over af en nyfanget havkat, så det er om at udvise fornøden respekt, så længe kalorius er levende.
Udbredelse
Havkatten er som oftest grågrøn med mørke gråbrune tværbånd på siderne. Bugen er lysere, men det er meget almindeligt at fange eksemplarer, der er næsten helt sorte eller har sorte nettegninger på en rødbrun bundfarve.
Havkatten er almindelig i Nordsøen og Skagerrak og fanges jævnligt i Kattegat, navnlig i de dybere østlige dele. Den trækker helt ned i Øresund og Køge Bugt, men er sjælden i Bælterne og den vestlige Østersø.
Fisken er en udpræget bundfisk og lever på 20-200 meters dybde, hvor den kan findes på al slags bund. Den har dog tilsyneladende en vis forkærlighed for stenrev og klippegrund, hvor der er mulighed for skjulesteder (deraf det engelske salgsnavn Rock Salmon).
Skønt dens tandudstyr leder tankerne hen på en decideret rovfisk, er havkatten kun lejlighedsvis fiskeæder. Som berettet i det foranstående lever havkatten af tykskallede bunddyr. Derfor slides tænderne voldsomt og skiftes en gang om året lige før hver yngleperiode.
Værdifuld bifangst
Gydningen finder sted om efteråret eller i løbet af vinteren. Æggene er 5-6 mm store og lægges i klumper på havbunden. Da æggene er usædvanligt store af fiskeæg at være, er antallet til gengæld lavt. Der lægges 3.000-24.000 æg, og det er ikke mange, når man tager havkattens størrelse i betragtning. Hun er kønsmoden 6-7 år gammel og måler da 50-60 cm og vejer cirka 2 kg. De små larver er først pelagiske (d.v.s. frit svømmende i vandmasserne), men efter nogen tid søger de nedad og går over i bundstadiet og optager de voksnes levevis.
Havkatten er en værdifuld bifangst ved fiskeri med langliner, og der fanges også mange i bundtrawl og med snurrevod. Kødet er meget velsmagende og meget anvendeligt, og vi tøver ikke med at kalde havkatten for en endog meget fin spisefisk.
På danske fiskeauktioner landes årligt cirka 1.500 tons, og de indbringer fiskerne rigtig gode priser.
Ægte læder
Og det er ikke blot en fin madfisk. Som en kuriositet vil vi ikke undlade at nævne, at det i mange af vore ældre kogebøger er nævnt, at man under sidste verdenskrig lavede både sko, tasker og ind bandt bøger i havkatteskind.
Skindet blev garvet og brugt som læder, og kigger I nøjere efter i reolerne, vil den smukke, mahognifarvede, læderindbundne klassiker måske vise sig at være skindet af en havkat.
I køkkenet
Som fiskehandlernavnet koteletfisk antyder, er der ingen ben i havkatten, når den langes over disken, og der er med andre ord heller ingen ben i køkkenarbejdet. Havkat er barnemad og fisk for de dovne eller travle, og sådan har vi det jo alle nu og da.
Vi sætter pris på marineret fisk her i huset og ikke mindst den mexikanske specialitet Ceviche med guacamole er gået rent ind. Mange fisk kan bruges dertil, men helleflynder er specielt dejligt - og dyrt, og da det er en af de fiskearter, som fiskeskipper Claus aldrig lander, bliver det oftere til ceviche af torsk eller sej, og det bekommer os bestemt godt.
Når fiskeskipperen har taget bundgarnene op, fordi isvinteren truer - øv, må vi en tur over gaden til fiskehandleren, for vi kan da ikke undvære fisk. Så bliver vores ceviche ofte lavet af havkat.
I grilltiden er det fint at marinere fiskestykkerne i en blanding af tabasco, olie og koriander, inden de sættes på spyd med courgetter og champignons, og som en del af en hurtig fiskesuppe er havkat også perfekt.
Selvom april er en forårsmåned, kan det være bitterligt koldt, og så gør det godt med noget "hot". Det startede egentlig med John Prices enkle karrysuppe, som vi holder meget af af flere grunde. Den er uhørt billig, velsmagende og varmende, så vi holder suppedag i stedet for grøddag, når bankbestyreren rynker brynene efter for mange indkøb af hummer og kaviar.
Price anfører, at små stykker fisk i suppen hæver den op på et højere niveau, så en dag fik havkatten fornøjelsen. Det var godt. Siden er suppen så skrumpet ind til en sauce, der smyger sig elegant om fisken, og gradvis har vi tilført retten et lidt mere orientalsk præg.
Se: Havkat med ingefær, karry og æbler