Litchi som den også kaldes, stammer fra Kina, men dyrkes i dag mange andre steder. Den er på størrelse med et dueæg, rund eller oval. Skallen er rød, undertiden gullig, men bliver brun ret hurtigt efter den er plukket. Frisk litchi importeres i små mængder i de senere år, smagen af de friske frugter er langt finere end konserverede frugter.
Den har i årtusinder været kendt i Kina som en af de fineste frugter. Og som en frugt med erotisk virkning. Om det er sandt, er svært at sige, men der er i hvert fald mange kinesere!
Nu dyrkes Litchi'en også i Asien og Australien. Litchi eller Kærlighedsfrugt minder i høj grad om Rambutan'en med en sten og med en skal, der er nem at fjerne. Smagen har dog en anelse mere muskat og krydderi i sig. /Se også Rambutan og Longan)